Headhunter

Danmark 2009 – Instr.: Rumle Hammerich – Manus: Rumle Hammerich og Åke Sandgren – 107 min. – Trailer >>>   

Flere filmfakta og alternative anmeldelser: Berlingske Tidende , CinemaZone , IMDb , Kristeligt Dagblad , Scope .

Spændingsfilm om den ’ny’ moral i storkapitalens verden

Vi har – ikke mindst på grund af finanskrisen – fået oprullet den ene skandale efter den anden. Vi har hørt om grådighed, om luskede forretningsmetoder, om mafialignende tilstande på de bonede gulve. Alt sammen pakket ind i store smil, høflige fraser og Armani-jakkesæt. Men vi har kun hørt om det. De fleste af os får jo aldrig mulighed for at bevæge os ind i denne både skræmmende og fascinerende verden.

Denne film er et kompetent og spændende forsøg på at give bare et lille indblik i denne benhårde verden, der bestemt ikke er for tøsedrenge. Ren fiktion er det selvfølgelig, men ikke desto mindre virker det yderst overbevisende. Den forsøger sig ikke med en ’afsløring’ af nogen genkendelige mennesker eller firmaer, men den er en fabel om en tendens, en bestemt livsfilosofi, ja en særlig ’ny’ moral!

Martin Vinge er headhunter, og den bedste af slagsen. Som tidligere jægersoldat og benhård journalist kender han alt til de metoder, der skal til for at ’jage’ mennesker. Men nu er det ikke for at slå dem ihjel i krig eller for at få dem i gabestokken i næste dags avis; nu er det for at finde de bedste hoveder til ledende poster indenfor erhvervslivet; og for at finde dem, skal man kende de luskede metoder og ikke lade sig involvere følelsesmæssigt. Derfor er Vinge blevet en ensom ulv, der har pakket sit privatliv og sine følelser langt ned i fryseren, hvor de gerne skulle blive, så de ikke forstyrrer arbejdet!

Særlig da han bliver kontaktet af den aldrende, men navnkundige N. F. Sieger, landets mægtigste mand og ejer af den legendariske Sieger-koncern, er det vigtigt for ham at holde hovedet koldt. Sieger hyrer Vinge til at finde sin afløser i firmaet, for han har ikke tiltro til sin egen søn, Daniel.

Vinge går til opgaven med vanlig omhu og nøgternhed, men det viser sig hurtigt, at han vist har rodet sig ind i noget højst eksplosivt, der både involverer en meget aktiv Daniel Sieger, og som også ’rammer’ hans personlige liv. Hans syge søn, som han ellers har forsøgt at lægge afstand til, bliver pludselig en afgørende brik i ’handlen’ med Sieger-koncernen.

Beskidt og brutal er denne verden, og selv vi tilskuere fornemmer den gysende kulde og den altomfavnende atmosfære af frygt og magtbrynde, der ifølge filmen, får nutidens storkapital til at holde sig i gang. Denne kolde og skræmmende atmosfære har den altid superdygtige fotograf, Dan Laustsen, på mesterlig vis indfanget i de næsten spøgelsesagtige og meget påtrængende billeder af de kæmpe glas- og stålkonstruktioner, der i dag huser sådanne mennesker og deres gesjæft. Men - som på bedste mafiavis - bliver en stor del af de vigtigste aftaler stadigvæk indgået i mørke underjordiske garager eller på øde parkeringspladser ved Øresundsbroen.

Filmen er en helstøbt og kompetent orkestreret thriller, der ikke behøver at ty til billige tricks, men alene lever af den konstant spændende historie, der aldrig bliver konstrueret, men virker overbevisende ikke mindst på grund af de helt uforudsete overraskelser, som den gode historie altid skal have.

Det er intelligent underholdning, som instruktøren Rumle Hammerich har skabt sammen med sin medforfatter Åke Sandgren. Fremragende spil af Lars Mikkelsen og Henrik Moritzen i de to hovedroller er med til at løfte filmen langt over, hvad vi ellers er vant til af spændingsfilm på disse breddegrader. Disse to herrer har både den tyngde og den intelligens, der får deres roller til at leve, også selv om de begge må erkende, at de lever et ensomt liv.  Mikkelsen som den tilknappede, fokuserede og følelsesafstumpede Vinge, og Moritzen i ren Godfather-stil: jovial, havresuppespisende (dog med dampet pighvar), men med et blik, der bogstaveligt kan dræbe.

Det er synd, at megen af omtalen af filmen er gået på i hvor høj grad filmen bag fiktionen skulle være et billede på Mærsk-koncernen. Ja, der er mindelser og visse lokalitets-sammenfald, men ellers er enhver sammenligning helt hen i vejret.

Som nævnt er filmen en meget vigtig og dagsaktuel refleksion af og gennemspilning af vor tids ’nye moral’. Det er jo det, som den gamle Sieger og Vinge jagter: at finde den rette mand med den nye moral; og det må siges at være en ny moral. Det har intet med ’god’ moral at gøre, men handler om at være benhård, at kunne træffe de rigtige beslutninger under maksimalt pres, at kunne overleve – koste hvad det vil. Er det mon virkelig vor tids moral?

Jes Nysten
 

pressebilleder © Nordisk Film