Kirke og Film..........................................*
image
Kirke og Films kontingent

Kirke og Film Kontingent

Få adgang til:

- Inspiration til brug af film

- Foredragsholdere

- Studiematerialer om film

- Overblik over månedens

   film i TV

- og meget mere om film

  set i kirkeligt perspektiv



-  for året 2012:
Enkeltpersoner 250 DKK
Kirke/sogne 500 DKK
Andre kollektive 1000 DKK

Kirke og Film:
CVR/SE nr.:
33342330
Bank: Danske Bank
Reg. nr. 3429
Konto nr. 3429 6490 64

Kirke og Film på Facebook
Find os og bliv venner!

Kærlighedens krigere

Kompromisløst, knugende og alligevel følsomt bevægende midt i det mistrøstige - sådan fremstår Simon Stahos seneste kærlighedsdrama. Jes Nysten

Kärlekens krigare – Sverige/Danmark 2009 – Instr.: Simon Staho – Manus: Simon Staho og Peter Asmussen – 93 min. – Trailer >>>   

Flere filmfakta og alternative anmeldelser: Berlingske Tidende , CinemaZone , DR Filmland , IMDb , Philm , Quiet Earth og Scope .


 

En meget lidt kunstfærdig historie fortalt på en kunstfærdig måde


Titlen “Kærlighedens krigere” signalerer klart, at kærligheden skal der ikke blot kæmpes for, men der skal i endnu højere grad kæmpes imod de kræfter, der står i vejen for at kærligheden kan blomstre.

Her er det to unge kvinders kærlighed, der hindres af den enes forkrampede følelsesliv. Vi erfarer hurtigt, at det skyldes hendes far; og for at “frisætte” hende beslutter de to sammen at slå ham ihjel!




Vi følger deres tragikomiske forberedelser, deres naivt ungdommelige overvejelser over livet og døden og kærligheden, men også de fatale konsekvenser af deres ungdommelige uforstand.

Filmen er holdt i stilfuldt sort-hvidt, med de to unge elskende som de eneste tilstedeværende mennesker. Vi hører et par stemmer, ser en enkelt arm, ellers foregår det hele enten igennem pigernes samtaler, eller mens vi ser en lukket dør, et gelænder eller et skovlandskab. Næsten alt foregår i et ekstremt langsomt tempo, med få kamerabevægelser og få klip. Det er yderst kunstfærdigt lavet, og det kommer til at stå temmelig meget i kontrast til den meget lidt kunstfærdige historie, der fortælles!


Med Simon Staho har vi at gøre med en af Nordens mest originale filmkunstnere. Han har skabt film som “Dag og nat”, “Bang Bang Orangutang”, “Daisy Diamond” og “Himlens hjerte”. Sære, mørke, tragiske i den klassisk nordiske tradition fra Dreyer og Bergman.


Her er ingen leflen for publikum eller tidens strømninger, hvilket jo også viser sig tydeligt: f. eks. går “Kærlighedens krigere” i skrivende stund kun i Grand i København og Øst for Paradis i Århus!

Det ser umiddelbart ikke ud til at bekymre den 37-årige Staho, der må siges at fastholde et atypisk eksklusivt kunstnerideal inden for filmbranchen.


Man kan kun have respekt for det kompromisløse hos denne instruktør, også selvom jeg personligt føler, at denne films moderne udgave af “Romeo og Julie”-temaet simpelthen overforbruges. Der ligger en vældig moralsk appel i filmen: “Sådan misbruger man ikke børn!”, men jeg har svært ved at forlige mig med, at kærligheden skulle leve på sådanne vilkår, som her skildret!


Jes Nysten
 
 

pressebilleder © Camera Film

Opdateret  22-07-2011 /  af  admin
Leipzig Filmfestival 2011

Leipzig Dokumentar-filmfestival 2011

Arne Kristophersen: På denne festival så man film af meget høj dokumentarisk og kunstnerisk kvalitet. Læs hele rapporten.
Annonce
Riga Filmfestival 2011

Susanne Knudstorp (tv.)

"Kirke og Film"s udsendte skriver:
Det er 25 år siden at den første Arsenals Filmfestival blev holdt i Riga. I år var jeg med som medlem af Interfilmjuryen. Jeg fik set mange film både de Internationale film samt de Baltiske dokumentarfilm. Vi var tre i juryen som skulle finde frem til Interfilmprisen for den bedste Internationale film og den bedste Baltiske dokumentarfilm. Læs mere >>>