Katyn

Polen 2007 – instr.: Andrzej Wajda – manus: Andrzej Wajda, Przemyslaw Nowakowski, Wladyslaw Pasikowski efter fortællingen ”Post Mortem” af Andrzej Mularczyk – 118 min. – Trailer >>>  

Flere filmfakta og alternative anmeldelser: The Age , CinemaZone , IMDb og Variety .  

Sørgedigt med budskab

I det vestlige Rusland, nær grænsen til Hviderusland, ved den store by Smolensk, hvor hovedvejen fortsætter mod Moskva, ligger et skovområde med en landsby, hvis navn er et skrækindjagende minde om det 20. århundredes terror og tragedier: Katyn! Her skete der under Anden Verdenskrig en massehenrettelse af polske officerer og intellektuelle. Omverdenen var i tvivl om bødlernes identitet. Tyskerne hævdede i 1943 at have fundet massegravene – og at Den røde Hær og NKVD stod bag massakren. Sovjetunionen hævede, at Nazityskland stod bag. Først i 1990 erkendte den nye russiske regering, at forbrydelsen var en sovjetisk ugerning. Vi véd nu også, at ikke som oprindelig anslået 4.000, men ca. 22.000 polske officerer og intellektuelle blev myrdet og begravet i Katyn-skoven – eller andre massegrave, og det skete allerede i vinteren-foråret 1940.  

Andrzej Wajda (født 1926) er én af de mest fremtrædende instruktører i efterkrigstidens Polen. Han markerede sig tidligt med nogle meget desillusionerede skildringer af verdenskrigen og den første efterkrigstid. Han havde det ikke nemt med de kommunistiske kulturkommissærer. Hans franske film ”Danton” (1982) vakte associationer om en anden såkaldt ’revolution’, der blev til et diktatur, men forinden havde han sat milepæle med ”Marmormanden” (1976), som afslørede sandheden bag ’arbejdets helte’ under kommunismen, og ”Jernmanden” (1981), som hyldede den frie fagforening Solidarnosc. Wajdas nye film ”Katyn” synes på lignende måde at danne par med en forudgående film, nemlig ”Korczak” (1991), som skildrer en læges kamp for at redde hundredvis af børn i Warszawas jødiske ghetto under Anden Verdenskrig. Wajdas fortællekunst gennemsyrer ”Katyn”, både i de stort anlagte scener og i detaljerne, som når Den røde Hær flænser det polske flag, så kun det røde stof bliver hængende, og som når en kvinde – forgæves – vil sætte en gravsten for sin mand, eller i to unge studerendes ultrakorte, kærlighedsvækkende møde.

”Katyn” er for mig at se anlagt som den polske nations dødsmesse for sine bedste mænd – de mænd, der skulle udryddes for at lette vejen for fremmedherredømmet. Det er en bred fortælling fra nogle af de frygteligste år i Polens omtumlede historie. Filmen opleves ikke som en ordinær spændings- eller krigsfilm, hvor sandheden endelig skal findes og lægges frem, men som en ceremoniel stadfæstelse af noget, som alle i et eller andet omfang hele tiden har vidst. Filmen er derfor heller ikke en vanlig individcentreret historie med gennemgående identifikationsfigurer for tilskuerne – de personer, som filmen trods alt fremdrager fra mængden, er typer, nogle få eksempler på de mange.

Den særlige fortællemåde vil utvivlsomt volde nogle filmtilskuere problemer, men som elegi er ”Katyn” fuld af positiv patos, som bærer de tilskuere igennem, der har et særligt hjerte for Polen og andre hårdt ramte folk i Østeuropa. Men filmen har også pointer for eftertanken – pointer der desuden gør filmen historisk/politisk relevant. I én af de familier, vi kommer forholdsvis tæt på i filmens løb, oplever vi den unge hustru og mor Anna og hendes hjerteskærende naivitet omkring krigshændelserne – en rammende karakterstik af mennesker, der har levet et trygt liv inden for de små cirkler og ikke haft øjnene åbne for begivenhederne i den store verden. Ligeså naive er professorerne og lektorerne på universitetet i Krakow: De tror, de kan fortsætte næsten som før, men nazisterne lukker naturligvis universitetet og deporterer dem alle. Annas mand Andrzej er den alt for pligtopfyldende officer, som fastholder en kodeks, som ikke længere gælder, fordi civilisationen er brudt sammen, og krig og terror regerer; derfor flygter han ikke – og ender i skoven. Hans kammerat Jerzy er overlevertypen, vendekåben, som dog indhentes af virkeligheden, for i længden kan han ikke leve med løgnen.

Løgnen er filmens væsentligste udadvendte tema. Filmens første halvdel skildrer i et vekselforløb dels den nazistiske, dels den sovjetiske krig/terror mod Polen. Filmens første store scene indfanger eminent den polske befolkning i ’knibtangen’ mellem nazisterne, der erobrede landet fra vest, og Den røde Hær, der erobrede det fra øst. Filmens anden halvdel beskriver den første efterkrigstid, hvor de sovjetiske magthavere med vold og magt undertrykte sandheden. Løgnen er et centralt element i det stalinistiske diktatur: Fortielsen og fordrejelsen blev en indgroet del af det sovjetiske systems anatomi, jfr. Niels Erik Rosenfeldt: Stalin – Diktaturets anatomi (2006), og systemet kollapsede, da Gorbatjov indførte ’glasnost’ (åbenhed).

Eller gjorde det? Jo, store dele af diktaturet kollapsede naturligvis, både de økonomiske ordninger og de værste excesser, men ligesom NKVD gik i arv til KGB, så gik magten i det nye Rusland i arv til det gamle systems mænd, bl.a. en tidligere medarbejder i KGB. Der er ingen, som taler om ’glasnost’ længere, og de nyvundne demokratiske og retsstatslige ordninger trænges tilbage af gamle, imperiale målsætninger. En mand som Putin kan slet ikke skjule sin brutalitet, og naturligvis har polakkerne bemærket, hvad Putin og hans mænd har sagt og gjort i forhold til Ukraine. Polakkerne véd, at ’bjørnen’ lever endnu i skoven – og det billede er ”Katyn” også med til at fastholde, ulykkeligvis med rette.

Bo Torp Pedersen
 

pressebilleder © Miracle Film

Kommentar
Cand. Mag. Tim Toftekær har skrevet en velkommen korrigerende og supplerende tekst om den historiske virkelighed bag fortællingen i ”Katyn”. Toftekærs tekst kan downloades som Word-fil  her >>>

Supplementer
Som Tim Toftekær er inde på, har ”Katyn”-filmen også en væsentlig personlig baggrund i instruktøren Andrzej Wajdas liv. Du kan downloade nogle Word-dokumenter her med henholdvis et tysksproget og et engelsksproget interview med Wajda.
Engelsksproget interview: >>>
Tysksproget interview: >>>