Mænd der hader kvinder
Filmatiseringen af Stieg Larssons meget kendte roman lykkes og får meget med ’ud over rampen’. Det er en spændingsfilm med en historie om et offer, der nægter at være offer. Christiane Gammeltoft-Hansen
Män som hatar kvinnor – Sverige/Danmark 2009 – Instr.: Niels Arden Oplev – Manus: Nikolaj Arcel – 150 min. – Trailer
>>>
Flere filmfakta og alternative anmeldelser: CinemaZone , Dagens Nyheter , IMDb , Scope og Sydsvenskan .
Vellykket bestseller-filmatisering
En gang imellem véd man allerede i løbet af de første minutter, at det her bliver godt. Sådan var det med Mænd der hader kvinder. Udgangspunktet var ellers vanskeligt. For vi har alle sammen læst Stieg Larssons bog. Ja, mere end det. Vi har slugt den, mens familien forgæves forsøgte at få kontakt til os i de døgn, det stod på. En sådan læseoplevelse gør ikke forventningerne mindre, når bogen skal omsættes til film. Men det tog altså kun et par minutter, så var stemningen der igen. Der var den lidt bedagede men stadig charmerende Mikael Blomkvist. Der var den ideologiske og moralske kamp. Der var Sverige. Og så var der Lisbeth Salander: Utroligt så genkendelig. Som trådt ud af ens egen indre billedskærm og op på filmlærredet. Men samtidig en helt igennem selvstændig karakter. Som satte det fanden i voldske sig også igennem her: ”Jeg behøver ikke noget bogforlæg, for at fortælle hvem jeg er”.
Mænd der hader kvinder er en kompleks historie. Filmen får forbløffende meget med af den. Men samtidig træffer den naturligt nok også nogle valg. Et sådant valg er at fokusere på Lisbeth Salander. Det taler til Niels Arden Oplevs ros, at han ikke er faldet for fristelsen til at gøre Salander lidt mere smuk og lidt mere konventionel. Hun får lov at forblive i al sin utilpassethed og dermed træder hendes væsens sammensathed desto tydeligere frem.
Det kunne være endt med en Job-fortælling. Men det gør det bare ikke. For offeret nægter at være offer. Offeret tager kampen op og slår tilbage – på den hårde måde. Livets fortrædeligheder har sat sig sine spor i en vagtsomhed og mistillid til omgivelserne og (hvis man for et øjeblik skal give efter for en småborgerlig ’dresscode’) i piercinger og tommetyk sort øjenmakeup. Men samtidig er der altså en skæbnemodstand. Hun giver sin skæbne kamp til stregen. Og der hvor hun virkelig får held med det, hvor hun for alvor bliver kastet ind i en anden bane, er da der opstår et møde.
Heller ikke i mødet mellem Salander og Blomkvist forfalder Oplev til forskønnelser. Der er ikke tale om nogen hed romance. Ingen solnedgangsbilleder med to der holder i hånd. Der er kolde, blæsende vinterbilleder af øde landskaber og to mennesker, der forsigtigt og famlende forsøger at nå hinanden. Men der sker et møde, og man fornemmer det giver et knæk på skæbnekurven. Man ser sig selv bedst gennem en anden, når den anden ser på en med et kærligt blik. Det er det indtryk mødet mellem Salander og Blomkvist efterlader.
Sammen giver de sig så i kast med at afdække resultaterne af forkvaklede psyker og en pseudoreligiøsitet af den grumme slags (man kan finde mange sære tekststeder i Bibelen, og de kan fortolkes på mange sære måder!). Mænd er hader kvinder er en spændingsfilm. Spænding og underholdning får man fra først til sidst. Og så fik vi Beck fans lige en ekstra godbid, ved at genfinde Beck og hans nabo sammen igen, men nu i en noget anden konstellation.
Christiane Gammeltoft-Hansen
pressebilleder © Nordisk Film/Out Now