Milk

USA 2008 – Instr.: Gus Van Sant – Manus: Dustin Lance Black – 128 min. – Trailer >>>

Flere filmfakta og alternative anmeldelser: CinemaZone , Los Angeles Times , Out Now , Scope , IMDb – og Christianity Today (med gode spørgsmål til overvejelse og drøftelse).

En meget amerikansk film

Filmen er nomineret til otte Oscars ved Oscar uddelingen i 2009, både som bedste film og for bedste hoved- og birolle og har derudover modtaget adskillige priser. Dog kan entusiasmen for filmen være lidt svær at forstå for en dansk tilskuer for hvem emnet er knap så kontroversielt, som det er i USA. Så epokegørende er filmen vel ikke? Det er nemt at afvise filmen som Ebbe Iversen gør det i Berlingske Tidende: "Den begavede Sean Penns eminente præstation er den vigtigste grund til at se denne film, hvis mission er at overbevise os om noget, som langt de fleste af os mener i forvejen. Nemlig at homoseksuelle ikke skal diskrimineres".

Men det ville være en fejl blot at afvise filmen som et partsindlæg. Det er en uhyre velfortalt og gribende historie instrueret af den kendte instruktør Gus van Sant, der også tidligere har beskæftiget sig med kontroversielle emner, som skolemassakren i Columbine (Elefant 2003).

Historien om Harvey Milk er tidligere fortalt i en Oscar belønnet dokumentarfilm af Robert Epstein i 1984. Harvey Milk er i USA en næsten mytisk skikkelse på linie med Martin Luther King. Filmen 'Milk' kan ses ganske uden forudsætninger som en levende og meget gribende helt almindelig spillefilm om almindelige menneskers kamp for og med kærligheden og imod systemet. Skuespillerne er fremragende. Især er den meget varme og levende skildring af bøssemiljøet i San Francisco filmisk godt fortalt - og de menneskelige omkostninger ved at tilhøre en marginaliseret gruppe. I denne film handler det om homoseksuelle, men det kunne være en hvilken som helst gruppe, der marginaliseres på grund af race, køn, tro eller som her seksualitet.

Men for at forstå, hvorfor emnet stadig er så kontroversielt i USA kan det være nyttigt med lidt baggrundsviden: I 1969 var det ulovligt i Greenwich Village i New York at servere alkohol på bøssebarer eller for to mænd at danse sammen. Den første Gay Parade finder sted i 1973 i San Francisco. 1978 sættes et lovforslag (nr. 6) til afstemning: Ingen homoseksuelle må beklæde offentlige stillinger, herunder som lærere. Det nedstemmes dog med 60 %. Filmen dækker denne periode og vi følger Harvey Milk (Sean Penn) fra New York til San Francisco og oplever hans sejre og nederlag, både som menneske og politiker.

I 2008 var debatten for eller imod bøsser og lesbiskes rettigheder stadig aktuel. Lovforslag nr. 8, der forbyder giftermål mellem to af samme køn, underkendes af domstolen i Californien 15. maj, men ved valget i november 2008 stemte 52,2 % af Californiens befolkning igen for at forbyde homoseksuelle ægteskaber.

Det er på den baggrund med de meget store polariseringer mellem befolkningsgrupper i USA, at man skal forstå, hvorfor filmen i USA er så kontroversiel - måske også for nogle i Danmark? I dag har vi en sort præsident i USA og en lesbisk statsminister på Island. Det har ikke været lige ud ad landevejen at nå dertil. Men uanset hvilke synspunkter man måtte have, kan filmen varmt anbefales for sin menneskelighed og sine fremragende skuespillere. Den vil helt sikkert lægge op til en både spændende og nuanceret debat.

Kirsten Köneke