Over gaden under vandet

Danmark 2009 – Instr. og manus: Charlotte Sieling – 85 min. – Trailer >>>   

Flere filmfakta og alternative anmeldelser: ByenKalder , CinemaZone , IMDb og Scope .

Det er så svært at få det sagt

Charlotte Sielings film kunne med lethed bærer undertitlen: Det er så svært at få det sagt. Det er den fornemmelse, man sidder gennem hele filmen. Alle kender problemerne i hverdagen, men får det ikke sagt til den, det skal siges til. ”Over gaden under vandet” tager fat på nogle af de essentielle spørgsmål, der præger vores tid: Hvordan får man parforholdet til at fungere, når der er så meget, der skal klares uden for hjemmet. Ting der gør, at man bliver lidt fremmede overfor hinanden, og ikke mindst uenige, når opgaverne i hjemmet skal prioriteres.

Filmens hovedpersoner Anne (Sidse Babett Knudsen) og Ask (Nikolas Bro) er nået dertil, hvor tingene ikke hænger sammen. I hvert fald ikke for Ask, som synes at konen svigter hjemmet, og ikke overholder aftalerne. Dybest set er det også et spørgsmål om, at de to har tid til at pleje hinanden. Ask møder en kvinde, han falder for – egentligt har det stået på i en årrække, men det bliver forstærket, som problemerne tordner sig op.

Men det er så svært at få det sagt til ægtefællen gennem mange år. Når han antyder et eller andet, bliver han fejet af bordet. Anne er alt for optaget af sin hverdag, til at hun fornemmer, at der noget galt. Derfor bliver det også en bombe, der springer, da Ask i en konsultation hos par-terapeuten fortæller, at han trænger til en pause i ægteskabet. Anne forstår ingen ting, bliver chokeret og handlingslammet, og det er ikke sagen, for samme aften har hun en premiere på teatret. Ask afslører ikke hele hemmeligheden og svarer benægtende på, at der skulle være en anden. Det er så svært at få det sagt.

Børnene bliver ufrivilligt inddraget i problemerne – især teenagedatteren, der har sine problemer at slås med. Hun er gravid, men kan ikke få det sagt til mor Anne, der jo er helt ved siden af sig selv, og har nok i sine problemer.

Så langt holder filmen vand, og man sidder med spørgsmålet, om hvad løsningen på problemerne bliver. Men da vi skal have svarene, er det som om instruktøren kommer til kort, og hopper over hvor gærdet er lavest. Problemerne inddrager en hel række andre personer, hvis veje krydser det forliste pars. Men det er, som om instruktøren vælger en alt for enkelt løsning, når svaret på problemerne bliver lidt sex på kryds og tværs, som en slags hævn mod den part, man er forrådt af.

Det ville have klædt filmen, at man havde turdet tage fat løsningen på de nogle af de dybgående spørgsmål, der stilles i begyndelsen af filmen.

Man går fra biografen uden at have fået et svar på, hvordan personerne kommer videre med deres liv, og det er måske hensigten og udfordringen. Men filmen havde vundet ved, at også instruktøren havde turdet at ’få det sagt’ og havde vist lidt mere af dybden i problemerne og deres eventuelle løsning. Ikke at jeg savner de færdige løsninger, men et glimt af et eller andet end bare den overfladiske ’løsning’, der vælges.

Når det så er sagt, må det konkluderes, at det er film, der fortjener at blive set af mange, og at temaerne i filmen giver stof til en snak om parforholdets vilkår i år 2009. Samtidig indeholder filmen en række fremragende skuespilpræstationer af bl.a. Sidse Babett Knudsen, Anders W. Bertelsen og ikke mindst Nicolas Bro, der spiller manden, der er kørt fast i ægteskabet.

Evan Johansen
 

pressebilleder © Sandrew Metronome