Kirke og Film..........................................*
image
  • Log på
  • Søg
  • Udskriv
  • Sitemap
Kirke og Films kontingent

Kirke og Film Kontingent

Få adgang til:

- Inspiration til brug af film

- Foredragsholdere

- Studiematerialer om film

- Overblik over månedens

   film i TV

- og meget mere om film

  set i kirkeligt perspektiv



-  for året 2012:
Enkeltpersoner 250 DKK
Kirke/sogne 500 DKK
Andre kollektive 1000 DKK

Kirke og Film:
CVR/SE nr.:
33342330
Bank: Danske Bank
Reg. nr. 3429
Konto nr. 3429 6490 64

Kirke og Film på Facebook
Find os og bliv venner!

Slumdog Millionaire – drengen der havde svaret på alt

8 oscarstatuetter ud af 10 nomineringer taler sit eget sprog. Det er en fremragende film, der trods sit udgangspunkt i Indiens fattigdom og slum inviterer publikum med på en forunderlig rejse og efterlader én med et smil om munden.  Rebecca Engberg

England/India 2008 – Instr.: Danny Boyle – Manus: Simon Beaufoy – l20 min. – Trailer >>>   

Flere filmfakta og alternative anmeldelser: Filmering , IMDb , Los Angeles Times , Scope – og Christianity Today (med spørgsmål til overvejelse og drøftelse) 


 

Usandsynlig, realistisk og charmerende


”Slumdog Millionaire” er både et eventyr og et møde med bagsiden af det moderne Indien, der ikke portrætteres i Bollywood-film. Den forældreløse Jamal Malik, som er vokset op i slumkvarterene i millionbyen Mumbai, formår som 18-årig på fantastisk vis at svare sig frem til det sidste og afgørende spørgsmål i tv-quizzen ”Hvem vil være millionær”. Men inden spørgsmålet kan stilles, lyder klokken, og spændingen udsættes til næste dag. Da Jamal forlader studiet, bliver han passet op af politiet, der, på grund af programværtens skepsis over ”slumdog’ens” dygtighed, anholder ham for at snyde. Det bliver startskuddet til Jamals historie.




Fortællingen spindes i spring og følger udviklingen i spørgsmålene fra programmet og de begivenheder i Jamals liv, der har ført til, at han kan svare. Det skaber liv i filmen og i personerne, som man lærer bedre og bedre at kende. Det gør måske også, at filmens to timer føles lidt lange midtvejs qua de mange spørgsmål, men det er nok en smagssag. Personligt nød jeg barndomserindringerne i første halvdel af filmen mest, hvor Jamal og hans bror Salim bliver tvunget ud i mange situationer, der frembringer både gru og glæde. Her mærker vi virkelig eventyrets mange strabadser og bliver mindet om børns ukuelighed, deres leg og om, hvor udsatte de er i en hård verden.


Der er rigtig mange ting, der fungerer godt i filmen. Jeg så filmen før oscarshowet og bed især mærke i fotograferingen og klipningen, som har indfanget de indiske modsætninger og bybilleder på en både smuk og autentisk måde. Jeg kan derfor kun tilslutte mig priserne tildelt netop dette område. Men også lydsporet er utrolig engagerende og uanset, om man kan lide musikgenren, er musikken brugt rigtig snedigt, og det er ikke overraskende, at filmen har modtaget oscars for både bedste original score, bedste originale sang og bedste lydmix.


Tematisk set har filmen flere lag og appellerer bredt. På overfladen udspiller sig en spændende kontrast mellem det usandsynlige eventyr og en barsk social fortælling, men på et dybere plan handler filmen om, hvad vi tillægger værdi i vore liv, og hvilke valg, vi træffer for at opnå det. Det er især spørgsmålet om, hvor meget henholdsvis kærlighed og penge betyder for vor lykke, og hvad vi er villige til at gøre for dem, vi holder af. Når man befinder sig på samfundets bund uden mange valg, er dette spørgsmål ikke så entydigt endda – og så er det det alligevel.


Rebecca Engberg

 

pressebilleder © SF Film

Opdateret  22-07-2011 /  af  admin
Leipzig Filmfestival 2011

Leipzig Dokumentar-filmfestival 2011

Arne Kristophersen: På denne festival så man film af meget høj dokumentarisk og kunstnerisk kvalitet. Læs hele rapporten.
Annonce
Riga Filmfestival 2011

Susanne Knudstorp (tv.)

"Kirke og Film"s udsendte skriver:
Det er 25 år siden at den første Arsenals Filmfestival blev holdt i Riga. I år var jeg med som medlem af Interfilmjuryen. Jeg fik set mange film både de Internationale film samt de Baltiske dokumentarfilm. Vi var tre i juryen som skulle finde frem til Interfilmprisen for den bedste Internationale film og den bedste Baltiske dokumentarfilm. Læs mere >>>