The Young Victoria
Hvis denne film havde været en del af en dokumentarserie, ville jeg have været tilfreds og godt underholdt, men som grundlag for en spillefilm er manuskriptet simpelthen for tyndt og mangler nogle helt basale plotmæssige elementer. Ærgerligt, da både historien og skuespillerne kunne have båret meget mere. Rebecca Engberg
England/USA 2008 – Instr.: Jean-Marc Vallée – Manus: Julian Fellowes – 100 min. – Trailer
>>>
Flere filmfakta og alternative anmeldelser: CinemaZone , IMDb , Scope , Sky , Tiscali .
Mest for de meget romantiske
I hele hendes barndom må Victoria ikke gå ned ad trappen uden at have en voksen i hånden. Hun må ikke lege med andre børn og i alt, hvad hun foretager sig, er hun beskyttet af de voksne omkring hende. Som arving til den engelske trone er Victoria en skakbrik i det politiske spil i Europa og bliver blandt andet udnyttet af hendes egen mor, der er tysk og søster til den nye belgiske konge, og af moderens ambitiøse rådgiver.
Denne konstante strategiske lobbyisme, som omgiver den unge Victoria, er tænkt som et centralt omdrejningspunkt i filmen, og i første halvdel, der hovedsageligt udspiller sig i perioden omkring hendes kroning som 18-årig (1937) fungerer det egentlig ganske godt. Victoria kæmper for at lære at regere under indflydelse af især to mænd, den polerede engelske premierminister Lord Melbourne, som er hendes primære rådgiver og hende fætter den preussiske prins Albert.
Fortællingens problemer opstår, fordi den ikke formår at portrættere de politiske stridigheder i tilstrækkelig grad. Da vi jo godt ved, at hun bliver gift med Albert, er dette i sig selv ikke et stærkt dramaturgisk indslag, og filmen burde have fokuseret meget mere på det politiske element og mindre på kærligheden mellem Victoria og Albert. Den sidste tredjedel omhandler fortrinsvis deres forhold, og der sker i virkeligheden ikke så forfærdelig meget i denne del af filmen – alle ender samles og alle enes. Der mangler simpelthen et klimaks.
Problemet med filmen er for mig at se, at den ikke rigtigt indfanger den virkelige dronning Victorias imponerende skikkelse og spændende historie. For de af os med en romantisk inklination, er det en sød historie i en pragtfuldt kulisse, og jeg kedede mig ikke undervejs. Men for de fleste vil der være for meget poetisk pladder, for mange klicheer og for lidt intensitet til at holde dem fangne helt til slut. Jeg kan ikke lade være med at ærgre mig lidt, da både perioden og hovedpersonen har formatet til, at der kunne være blevet skabt en virkelig spændende fortælling om vejen til magten for en af verdens mest indflydelsesrige kvinder, men det skete ikke i denne omgang.
På plussiden bør anføres, at skuespillerne er rigtig gode, og jeg glæder mig til at se meget mere til Emily Blunt, der spiller Victoria. Det er også morsomt, at filmen forsøger at indfange nogle historiske kuriositeter, som de indre stridigheder mellem forskellige grupper af tjenestefolk på Buckingham Palace. Men alt i alt, så er filmen for tynd for mig.
Rebecca Engberg
pressebilleder © Nordisk Film
Kuriosa: Man kan undre sig over, at filmens producenter har valgt en ukendt fransk instruktør til en ærkebritisk film. Foruden Martin Scorsese finder man blandt filmens stribe af producenter en vis Duchess of York, Sarah Ferguson, og én af Sarahs døtre, Beatrice, har en lillebitte rolle i filmen. På rollelisten flankeres solide britiske navne af danske Jesper Christensen som Baron Stockmar og tyske Thomas Kretschmann som Kong Leopold af Belgien.