Kirke og Film..........................................*
image
Kirke og Films kontingent

Kirke og Film Kontingent

Få adgang til:

- Inspiration til brug af film

- Foredragsholdere

- Studiematerialer om film

- Overblik over månedens

   film i TV

- og meget mere om film

  set i kirkeligt perspektiv



-  for året 2012:
Enkeltpersoner 250 DKK
Kirke/sogne 500 DKK
Andre kollektive 1000 DKK

Kirke og Film:
CVR/SE nr.:
33342330
Bank: Danske Bank
Reg. nr. 3429
Konto nr. 3429 6490 64

Kirke og Film på Facebook
Find os og bliv venner!

Velkommen til Ch'tis

En brandcharmerende og hjertevarm komedie om os helt almindelige mennesker og vores indbyrdes fordomme. Filmen formår at holde tungen lige i munden uden hverken at blive plat eller sentimental. Kan varmt anbefales - der er både noget at more sig over og tale om bagefter.  Kirsten Köneke

Bienvenue chez les Ch'tis - Frankrig 2008 - Instr.: Dany Boon - Manus: Dany Boon, Alexandre Charlot, Franck Magnier - 106 min. - Trailer >>>   

Flere filmfakta og alternative anmeldelser: CinemaZone , Critic , Filmering , IMDb og Scope
 

 

En komedie om fordomme i frit fald


Hvad i himlens navn er CH'tis? Det er et uforståeligt kaudervælsk, som tales i det nordøstlige Frankrig - et sted, som ingen normal franskmand, og slet ikke fra det solbeskinnede Provence, nogensinde kunne tænke sig at besøge. Der er koldt og vådt, og befolkningen er fattige, dumme og fordrukne efter generationers arbejde i minerne - kort sagt en udørk.




Det er et helt umuligt sted at bo - men det er netop, hvad vores hovedperson Philippe (Kad Merad) bliver tvunget til, da han som postmester forflyttes. Han vælger at efterlade sin elskede kone og barn i Provence og selv fægte sig igennem - der er trods alt grænser for, hvad man kan byde familien, og han kan jo altid besøge dem hver anden weekend.


Selvfølgelig går det helt galt, da han møder op med alle sine fordomme. Handlingen skal ikke røbes her, men efterhånden viser det sig, at alle hans fordomme bliver vendt på hovedet, og at han som alle må græde to gange: første gang når han ankommer, og anden gang når han forlader stedet.


Velkommen til CH'tis er noget så sjældent som en komedie, der formår at holde tungen lige i munden. Den balancerer fornemt lige på grænsen mellem grovkornede løjer og hjertevarme uden på noget tidspunkt at blive hverken plat eller sentimental. Der spilles på alle de fordomme, der findes i ethvert land - tænk bare på balladen, da Told og Skat skulle flytte fra København til Ringkøbing.  Det er en fransk film, men som tilskuer sidder man hele tiden med et smil i mundvigen og tænker: hov, det kunne jo også være mig og mit land.


Instruktøren Dany Boon er andengenerationsindvandrer (af algiersk herkomst) og boede i området, indtil han var 12 år. Han har skrevet manuskriptet og spiller selv Antoine, den lokale ungkarl, der tager imod den fortvivlede Philippe og hjælper ham med at finde sig til rette. Måske er det netop fordi man føler, at Boon kender og elsker området, at han formår at udstille alle fordommene på en måde, så det ikke bare handler om Nordøst Frankrig - men kunne være hvor som helst. Det er ikke en film om indvandrer problematikker - det berøres slet ikke. Men måske er det netop fordi Boon er andengenerations indvandrer, at han er i stand til at se på os udefra og skildre os europæere og vores helt almindelige, meget menneskelige fordomme med så humoristiske og kærlige øjne.


Både Kad Merad og Dany Boon er kendte og elskede som komikere i Frankrig, blandt andet fra radio, tv og stand-up. I det hele taget er alle skuespillerne herlige og tager deres personer lige på kornet. Der spilles på stereotyperne - men med et elegant glimt i øjet, så man også tror på dem som mennesker. Filmen er fremragende tekstet, så man lever med i sprogforbistringen. Velkommen til CH'tis kan varmt anbefales. Det er ikke uden grund, at den har været en kæmpesucces i sit hjemland. Se den ikke før - men med - din nabo.

Kirsten Köneke
 

pressebilleder © Camera Film

Opdateret  22-07-2011 /  af  admin
Leipzig Filmfestival 2011

Leipzig Dokumentar-filmfestival 2011

Arne Kristophersen: På denne festival så man film af meget høj dokumentarisk og kunstnerisk kvalitet. Læs hele rapporten.
Annonce
Riga Filmfestival 2011

Susanne Knudstorp (tv.)

"Kirke og Film"s udsendte skriver:
Det er 25 år siden at den første Arsenals Filmfestival blev holdt i Riga. I år var jeg med som medlem af Interfilmjuryen. Jeg fik set mange film både de Internationale film samt de Baltiske dokumentarfilm. Vi var tre i juryen som skulle finde frem til Interfilmprisen for den bedste Internationale film og den bedste Baltiske dokumentarfilm. Læs mere >>>