Velsignelsen

Danmark 2009 – Instr. og manus: Heidi Maria Faisst – 75 min. – Trailer >>>   

Alternative anmeldelser og flere filmfakta: BT , CinemaZone , DR Filmland , IMDb , Scope .  

En dansk film om moderskabets velsignelse og moderbindinger

Filmens hovedperson hedder Katrine (Lærke Winther); hun er gift med Andreas (Mads Riisom) og har lige født en lille datter Rosa. Hendes mor (Solbjørg Højfeldt) er en meget dominerende person, der forventer at få Katrines fulde opmærksomhed. Hvad der skulle være et naturligt og roligt forløb, bliver hurtigt til et mareridt, da Katrine og Andreas vender hjem fra hospitalet med deres lille nyfødte. Andreas forældre er parate med et overraskelsesparty til de nybagte forældre. Dette sker med Andreas vidende. Det er som om man allerede her kan fornemme, at Andreas ikke har hele sit hjerte med i sit forhold til Katrine. Hun og datteren er trofæer - ganske vidst værdifulde trofæer - som man naturligvis passer på, og som man stolt viser frem til familie og venner.

Andreas følger de konventionelle rammer og er for optaget af sit eget jeg til at lægge mærke til, hvordan Katrine har det.

Katrine er den pæne pige, der har levet et liv underlagt moderens stærke vilje. Man kan ikke vide om hun har giftet sig af kærlighed eller af konventioner. Det er svært at aflæse Katrines følelser for omverdenen. Dog mærker man, at hun er stærkt knyttet til moderen og søger hele tiden hendes accept, der dog aldrig synliggøres fra moderens side, således som Katrine kunne ønske det.

Skuffelse efter skuffelse gør, at Katrine bliver mere og mere fremmedgjort overfor sin lille datter. Katrines mor behandler hende som et menneske, der ikke er i stand til at tage de mest elementære beslutninger, uden at hun, moderen, skal godkende dem. Dette magtspil, hvor moderen tager føringen over Katrines liv endnu en gang, bliver for meget for Katrine. Hun forsøger at gøre oprør mod moderen, men det lykkes ikke. Så instinktivt gentager hun sin mors handlen med hende over for sin lille datter. Kærligheden får ikke lov til at komme ud, kun en falsk omsorg, som ikke forløser noget.

Katrine kollapser og kommer ud i krise, for den kærlighed som alle forventer Katrine skal give sin datter, er hun ikke i stand til at vise. Hun låser sig selv fast i et negativt mønster, og dette får hende til bogstaveligt at flygte væk fra datteren, moderen og manden. De finder hende og fører hende tilbage til den pæne borgerlige villa, hvor hun igen behandles som en genstand, et trofæ, der ikke har ret til at udtrykke sine egne meninger, men skal indordne sig efter de gældende regler i dette pæne borgerlige miljø. Moderen og manden viser tilsyneladende forståelse for Katrines situation, men de forstår ikke hendes reaktioner og skammer sig over dem. Moderen overtager styringen af Katrines hjem og dermed styringen over Katrines liv. Hun er blevet reduceret til et objekt.

Katrine formår dog at trodse omgivelserne. Hun flygter igen, denne gang med datteren og møder udkørt op på den fødegang, hvor hun fødte datteren for ikke så mange dage siden. Hun bliver mødt med forståelse og dette gør, at hun er i stand til, at finde en indre styrke og sige fra over for sin mor og mand. Denne ’stå-på-egne-ben’ beslutning bevirker, at hun er i stand til at åbne sig og tage ansvar som mor og begynde at udtrykke sin moderkærlighed overfor sin datter, der på denne måde viser sig at være en virkelig velsignelse.

Filmen er noget ujævn, og det ville have været ønskeligt, om man som tilskuer havde vidst noget mere om de forskellige personers baggrund. Filmen er først og fremmest en film om kvinder for kvinder. Mænd vil have svært ved at forstå, hvad der ligger til grund for Katrines fødselsdepression, da det i sagens natur er kvinder, der føder børn. Filmen kunne have gjort mere ud af dette emne, men måske kommer der en opfølgning?

Susan Skogstad
 

pressebilleder  © Zentropa / Nordisk Film