An Education
Lone Scherfig giver en noget lille skolepige-historie et menneskeligt drive, der med en fin rollebesætning løfter sig til en helstøbt oplevelse. Palle Johansen
England 2009 – Instr.: Lone Scherfig – Manus: Nick Hornby efter Lynn Barbers bog – 100 min. – Trailer m.m.
>>>
Flere filmfakta og alternative anmeldelser: CinemaZone , IMDb , Information , The San Francisco Chronicle og Schnitt .
Livets skole
Vi befinder os i Twickenham i England tilbage i 1961. Her møder vi den 16-årige Jenny (Carey Mulligan), en smuk, intelligent ung pige, der er godt skåret for tungebåndet – ikke mindst på fransk. Hendes forældre – og især faderen, stærkt spillet af Alfred Molina – er indstillede på, at datteren skal have en solid og prestigefyldt universitetsuddannelse, og de holder hende fast til de klassiske dyder. Hun skal læse, spille cello og have fine karakterer. Alt dette med det ene formål at være sikret, men ikke nødvendigvis lykkelig.
Men hvem kender ikke følelsen af at lige meget, hvad ens forældre siger, så vil man gøre sine egne erfaringer. Jenny vil gerne gøre sine egne erfaringer, og ganske velargumenterende angriber hun forældrene, skolens lærer og skoleleder og livet som sådan. Hendes store spørgsmål er så: Vil det betyde, at hun måske skal droppe sin kommende uddannelse på Oxford?
Pludselig dukker en omsorgsfuld og beleven levemand David (Peter Sarsgaard) op i hendes liv. Han hjælper hende generøst og charmerende hjem med celloen i øsende regn, og senere inviterer han hende ud til koncert med efterfølgende middag. Alt tyder på, at skolekæresten Graham (uimodståelige Matthew Beard) bliver overhalet, og den naturlige efterfølgende konflikt, der starter i Jennys hjem, bliver neutraliseret af charmøren David, der endog får gennemført, at forældrene giver Jenny lov til at gå ud med ham og endda rejse med ham til weekendarrangementer og sågar Paris. Men så udvikler tingene sig!
På ture med David oplever Jenny, at hun er kommet i livets hårde skole. David og hans venner tjener deres mange penge ved mere eller mindre ’grå forretninger’, og hun føler, at hun skal gøre op med sine indre retlinede synspunkter. Hun vælger det festlige liv i luksus og oplevelser, og da David endelig frier til hende, lægger hun sin kedelige uddannelse på Oxford fra.
Dette store skridt ud i den store verden bliver pludselig drastisk væltet, da Jenny opdager, at David er gift og faktisk bor lige i nærheden med sin kone og sit barn. Jenny er blot én i rækken af Davids mange sidespring.
Enden på denne følelsesmæssige rundtur bliver, at Jenny erkender sin naivitet og de mange advarsler, hun tidligere fik, og hun går tilbage til den intensive lektielæsning og et kommende universitetsliv.
’Man merkt die Absicht und wird verstimmt!’(Goethe): Filmens drama er yderst banalt og bekendt. Vi véd fra filmens begyndelse, hvordan historien må ende. Vi sidder tilbage med en undren over, at Jennys forældre ikke ser det umulige i, at charmøren David render rundt og forfører en 16-årig skolepige. Vi føler, at Jennys far svigter i sin ansvarsrolle overfor sin unge datter, men oplever samtidig, hvordan han ændrer karakter som far.
Location i det swingende London-liv i 60’erne er flot, forførende og farverigt. Filmen bliver således en feelgood-film, dog med drastiske og bitre forløb, der nok i sidste ende gør biografturen til en god oplevelse.
Palle Johansen
pressebilleder©Nordisk Film
Spørgsmål til overvejelse og diskussion
Hvilke muligheder har Jenny for selv at tilføre sit ’boring life’ mere gnist og liv i den situation, hun er i?
Hvorfor accepterer Jenny Davids liv med kombinationen luksus og de grå forretninger?
Hvordan skulle Jennys forældre have taklet Jennys ’Sturm und Drang’?