Broderskab
Filmen ”Broderskab” vil gerne diskutere mange former for broderskab - det kan være fællesskabet mellem brødre i en gruppe, samhørigheden mellem biologiske brødre - eller det kan være tilknytningen mellem to mænd, hvor broderfølelsen får en ekstra dimension via den fysiske kærlighed. ”Broderskab” er først og fremmest en historie om kærlighed - forbudt kærlighed mellem to mænd i et miljø, der absolut ikke accepterer homoseksuel kærlighed. Kirsten Köneke.
Danmark 2010 – Instr.: Nicolo Donato – Manus: Nicolo Donato, Rasmus Birch – 90 min. – Tilladt for børn over 15 år
>>>
Trailer m.m. >>>
Flere filmfakta og alternative anmeldelser: Berlingske Tidende , CinemaZone , DR Filmland , IMDb og OnFilm .
Mænd, der hader – og elsker
I filmen ”Broderskab” følger vi den unge begavede, men svage Lars (Thure Lindhardt), der har svært ved at finde sig tilrette og derfor tiltrækkes af fællesskabet i en nynazistisk gruppe. Egentlig har han ikke særlig lyst, men gruppens leder Michael alias 'Tykke' (Nicolas Bro) øjner mulighederne i Lars og får ham lige så stille lempet ind i gruppen. Her tiltrækkes han af gruppens næstkommanderende Jimmy (David Dencik). Men Jimmy har også en lillebror, Patrick, der er tæt knyttet til sin storebror. Da Lars hurtigt stiger i hierarkiet føler Patrick sig forbigået - og hermed er scenen sat for det store forræderi.
”Broderskab” er en film, der vil mange ting. Første halvdel af filmen føles lidt lang. Vi får omhyggeligt forklaret, hvorfor Lars tiltrækkes af gruppen, og hvad gruppen står for. Det er en macho kultur, der tilbyder et fællesskab - officielt uden brug af vold, og alligevel med vold som initieringsritualer og som bindemiddel gruppemedlemmerne imellem. Det er også en kultur, der tager skarpt - og voldelig afstand - fra homoseksualitet. Grupppetæskning af en 'svans' er et legitimt middel til at definere egen mandighed og samhørighed mellem gruppens medlemmer - noget vi oplever allerede i filmens allerførste sekunder. Så er scenen sat. Filmen gør meget ud af at forklare og vise hele dette miljø, for kun derved får kærligheden mellem Lars og Jimmy den tragiske dimension, der er filmens kærne.
Derfor er det også først i anden halvdel af filmen, hvor denne kærlighedshistorie udvikler sig, at man for alvor bliver grebet af filmen. Det skyldes først og fremmest nogle rigtig gode skuespilpræstationer. De tøvende og usikre tilnærmelser mellem Lars og Jimmy, der overvældes af en tiltrækning, de ikke selv ved, hvordan de skal håndtere, er fremragende skildret.
I det hele taget bæres filmen af godt skuespil. Både Nicolas Bro som gruppelederen og Claus Flygare som den overordnede boss underspiller elegant deres magt. De fremstår som de pæne og tilforladelige borgere, der tager afstand fra vold - og netop derfor virker mere farlige, når de uden et ord beordrer og sanktionerer vold for at holde sammen på gruppen. Men også Morten Holst er god som den svage Patrick, der kommer i klemme mellem sit tilhørsforhold til gruppen og beundringen og kærligheden til storebroren.
Når det er sagt, sidder man alligevel tilbage med indtrykket af en film, der vil for meget på en gang. Der er ligesom to historier. Den ene er miljøskildringen af gruppen. Filmen forsøger at komme hele vejen rundt for at være helt sikker på, at vi forstår både gruppen og baggrunden for det umulige i Lars og Jimmys kærlighed; selvom det er udmærket gjort, føles det simpelthen for langt og omstændeligt. Det er kærlighedshistorien, der er det centrale, og det varer for længe, før den rigtig får lov at folde sig ud. Man sidder lidt og længes tilbage til ”Brokeback Mountain”, men som et dansk bud på en 'Romeo og Julio' kærlighed med tragiske konsekvenser er Nicolo Donatos ”Broderskab” absolut værd at se, først og fremmest på grund af det gode skuespil. Det er også instruktørens fortjeneste - bestemt ikke nogen ringe spillefilmdebut.
Kirsten Köneke
pressebilleder © Asta Film & ASA Film / Nordisk Film