Brothers
Den amerikanske genindspilning af Susanne Biers succesfilm "Brødre" er tro mod det danske plot, hvilket gør den til en stærk film, som man ikke lige lægger fra sig. "Brothers" handler om, hvad krig gør ved folk, der er midt i den, og hvor vanskeligt det er at vende tilbage til livet, når man har mødt krigens rædsler. Samtidig har den en række undertemaer, hvor spørgsmålet om bindingen mellem to brødre på godt og ondt er det, der træder stærkest frem. Evan K. Johansen
USA 2009 – Instr.: Jim Sheridan – Manus: David Benioff efter forlæg af Susanne Bier og Anders Thomas Jensen – 104 min. – Trailer m.m.
>>>
Tilladt for børn over 15 år >>>
Flere filmfakta og alternative anmeldelser: CinemaZone , IMDb , MovieReporter , The San Francisco Chronicle , USA Today .
Krigens knuste sjæle
På forhånd var jeg lidt skeptisk overfor filmen. Hvordan ville det være at se ”Brødre” på amerikansk? Ville det overhovedet kunne lade sig gøre at omsætte Susanne Biers fantastiske film til et andet miljø og sprog. Min skeptiske holdning blev gjort til skamme. Den irske instruktør Jim Sheridan og manuskriptforfatteren David Benioff har skabt en film, der ligger meget tæt på den danske version. Rammerne er amerikanske, men ånden og filmens store spørgsmål, er de samme.
Filmen rører ved sit publikum med det evige aktuelle problem – krigens knuste sjæle. Det træder stærkest i gennem i den ’døde brors’ kamp for at vende tilbage til livet efter at have oplevet krigens rædsler – oplevelser, det er svært at dele med andre. Der opstår også en mistillid til de mennesker, man omgiver sig med. Problemerne skaber kaos i den lille kernefamilie, hvor også farfaren har ar på sjælen efter egne krigsoplevelser.
De amerikanske skuespillere levere en godkendt præstation, selvom et par af dem ikke, når på højde med de danske i de samme roller.
”Brothers” når aldrig helt samme højder som den danske version. Den virker lidt mere overfladisk. Men filmen er absolut værd at se – ’gense’.
Den er ikke udsendt i ret mange kopier – en skepsis som følge af at den er skabt til det amerikanske marked? – så man skal lede lidt for at finde en biograf, der har den på programmet.
Evan K. Johansen
pressebilleder © UIP
Noter
Instruktøren Jim Sheridan er født 1949 i Irland og flyttede til USA i 1982. Han er især kendt for de to usædvanlige og kontroversielle film ”My Left Foot” (1989) og ”In the Name of the Father” (1993), begge med Daniel Day-Lewis.
Manuskriptforfatteren David Benioff skrev også filmene ”Troy” (2004) og i særdeleshed ”The Kite Runner” (2007).
Jack Gyllehaal, som spiller broderen, kan være på vej til noget stort med denne film og efter ”The Day after Tomorrow” (2004) og ”Brokeback Mountain” (2005). Det samme gælder den unge Tobey Maguire (soldaten), som var med i Ang Lees ”The Ice Storm” (1997), Lasse Hallströms ”The Cider House Rules” (1999) og ”Spider Man 2” og ”Spider Man 3”.
Natalie Portman bliver både smukkere og en bedre skuespillerinde for hver film, og det siger ikke så lidt, for hun begyndte sin karriere som 13-årig i 1994. Hun kan ses i tre ”Star Wars”-film og fik megen ros for Wayne Wangs mor-datter historie ”Anywhere but here” (1999) og Matt Williams spykologiske drama ”Where the Heart is” (2000), men hun tager ofte mindre roller, for samtidig med skuespil-karrieren studerer hun psykiatri på Havard Universitetet.