Kirke og Film..........................................*
image
Kirke og Films kontingent

Kirke og Film Kontingent

Få adgang til:

- Inspiration til brug af film

- Foredragsholdere

- Studiematerialer om film

- Overblik over månedens

   film i TV

- og meget mere om film

  set i kirkeligt perspektiv



-  for året 2012:
Enkeltpersoner 250 DKK
Kirke/sogne 500 DKK
Andre kollektive 1000 DKK

Kirke og Film:
CVR/SE nr.:
33342330
Bank: Danske Bank
Reg. nr. 3429
Konto nr. 3429 6490 64

Kirke og Film på Facebook
Find os og bliv venner!

Hold om mig

Det er en film, som både teenagere og forældre bør se – gerne sammen. Den rummer en lang række problematikker om det at være ung og have behov for støtte i hverdagen - ikke bare når problemerne omkring mobning vælter op, men i den almindelige hverdag. ”Hold om mig” sætter fokus på ensomhed og de konsekvenser, den kan få, når man er teenager.  Evan Johansen.

Danmark 2010 – Instruktør: Kaspar Munk – Manus: Jannik Taimosholt – 79 minutter – Trailer >>>

Tilladt for børn over 15 år >>>   


Flere filmfakta og alternative anmeldelser:
CinemaZone , Folkeskolen , IMDb , Information , Jyllandsposten .

 

Ensomhed og mobning


Kaspar Munk debuterer med filmen ”Hold om mig” som spillefilmsinstruktør, og det er en flot debut. Filmen sætter fokus på nogle af de store problemer blandt unge i dag – ensomhed og mobning, og hvad det kan føre til. Instruktøren formår ved hjælp af de meget unge skuespillere at give biografgængeren en indførelse i unge mennesker tanker og liv.





Hovedpersonen Sarah er klassens stille pige, som altid er velforberedt og tager ansvar i sit liv i forhold til lillebroderen, der er på grund af forældrenes tidskrævende job er overladt til hende. Mikkel er drengen med styr på sin tilværelse, ikke mindst fordi han lever et harmonisk liv med opbakning fra far og mor. Han er lun på Sarah, men vil ikke rigtig være ved det og formår heller ikke at udtrykke det udover et par blik på hende i klassen. Et par af kammeraterne opfanger hans signaler, og især Louise ser det. Hun er pige, der for det meste er overladt til sig selv, har svært ved skolen og mangler støtte hjemmefra. Hun er jaloux på Sarah, ikke på grund af flirten med Mikkel, men fordi hun er pigen, der har styr på tingene. Hun søger hjælp til lektierne hos Sarah, men tør ikke være veninde med hende, da Sarah åbner lidt op. I stedet begynder hun på en farlig mission med mobning af Sarah, der fører til et overgreb, et ydmygende voldtægtsforsøg, i klasselokalet med Mikkel som den, der overfalder Sarah. Hassan bakker ham op, og Louise filmer det hele på mobilen. Efterfølgende melder ”tømmermændene” sig hos Mikkel, Hassan og Louise. Sarah sidder tilbage og føler sig brugt, de andre ser alvoren i det, de har gjort og forsøger at løse det, hver på sin måde, men …..




Filmen er en stærk oplevelse og stiller en lang række spørgsmål om det svære liv, som mange teenagere har, men også spørgsmål til forældregenerationen. Glemmer de deres børn i hverdagens travlhed eller i selvrealiseringens navn.


Tingene er sat på spidsen i ”Hold om mig”, sådan vil det være, når en historie skal fortælles på kort tid, men det gør bestemt ikke filmen ringere.


Nogle vil mene, at den rummer alt for mange problematikker på en gang. Sådan kan det opleves, men alle problematikkerne fører trods alt hen i mod det store emne i filmen: ensomheden og de konsekvenser det kan få at være ensom. Kaspar Munk formår at holde fokus på trods af de mange problematikker, der opstår, og det er med til at gøre filmen rigtig stærk.


Den skal bare ses, og filmen er velegnet som oplæg til samtale og debat i klassen, ungdomsklubben, foreningen eller andre steder, hvor unge og voksne mødes.

Evan Johansen

 

pressebilleder © Sandrew-Metronome

Opdateret  21-07-2011 /  af  admin
Leipzig Filmfestival 2011

Leipzig Dokumentar-filmfestival 2011

Arne Kristophersen: På denne festival så man film af meget høj dokumentarisk og kunstnerisk kvalitet. Læs hele rapporten.
Annonce
Riga Filmfestival 2011

Susanne Knudstorp (tv.)

"Kirke og Film"s udsendte skriver:
Det er 25 år siden at den første Arsenals Filmfestival blev holdt i Riga. I år var jeg med som medlem af Interfilmjuryen. Jeg fik set mange film både de Internationale film samt de Baltiske dokumentarfilm. Vi var tre i juryen som skulle finde frem til Interfilmprisen for den bedste Internationale film og den bedste Baltiske dokumentarfilm. Læs mere >>>