Karla og Jonas

Danmark 2010 – Instr.: Charlotte Sachs Bostrup – Manus: Iben Gylling efter forlæg af Renée Toft Simonsen – 83 min. – Trailer m.m. >>>   

Flere filmfakta og alternative anmeldelser: Berlingske Tidende , CinemaZone , FilmGlad , Filmz , IMDb , Sjov for børn .  

En hel familie

Filmen åbner med Karla og veninden Katrine i en rigtig ’tøsesnak’ på pigeværelset.  Eftersom det to piger er i 12 års alderens begyndende pubertet er snakken inde omkring de spirende følelser for det andet køn. Karla er stadig varm om hjertet af det kys, Jonas gav hende i sommerferien. Jonas har siden fyldt meget i Karlas tanker, men hun er sikker på, at Jonas for længst har glemt hende. Jonas har giver Karla sit mobilnummer, men hun har ikke turdet ringe til ham. Katrine presser dog så meget på, at Karla til sidst tager sig sammen og ringer til Jonas. Jonas er på børnehjem, og Karla inviterer sig selv til at besøge ham under påskud af, at hun skal lave en opgave i skolen om at være på børnehjem.

Herfra tager filmens handling så fart. Jonas har ingen familie, og da hans yndlingspædagog finder et nyt job og forlader børnehjemmet, føler Jonas, at han står helt alene i verden. Den dybt forelskede Karla vil gøre alt for at hjælpe Jonas og foreslår, at de prøver at finde hans mor. De finder Jonas’ papirer i børnehjemmets kartotek og bliver klar over, at moderen sandsynligvis skal findes i Århus.

Med lidt snyd og bedrag kommer de to til Århus og begynder at stemme dørklokker hos personer med moderens navn. Det ender næsten for lykkeligt, idet Jonas bliver forenet med sin mor og hendes familie.

Historien skildrer let genkendelige problemstillinger omkring børn, der vil være voksne, og forældre, der stadig vil have dem til at være deres små børn. For Karla veksler forholdet til moderen mellem ’verdens værste’ og ’verdens bedste’ mor. For Jonas bliver en søgen efter det, som han ikke rigtig véd, hvad er, til glad forventning om at blive en del af en rigtig familie.

Filmen er flot og enkelt sat op. Den udmærker sig især ved godt og troværdigt skuespil af de to hovedpersoner. Det virke måske lidt søgt, at to 12-årige børn på egen hånd kan slippe af sted med at rejse fra hovedstadsområdet til en anden landsdel og gå på eftersøgning ud fra en stribe telefonbogsadresser. Men historien er fængende for voksne såvel som børn og er dermed en rigtig familiefilm. Men den er pæn og glat og vil derfor nok virke banal på den ’prøvede’ biografgænger.

Filmen kan fint anvendes til en filmaften for voksne eller til en familieaften. Derimod vil den nok falde lidt til jorden i konfirmandarbejdet, eftersom 14-15 årige børn er kommet længere tankegang og omgangsform end Karla og Jonas.

Arne Kristophersen
 

pressebilleder © Nordisk