Kidnappet
En god dansk film for børn og voksne, dog ikke de mindste børn, bl.a. fordi filmen giver et stærkt indtryk af problemerne i Afrika med kriminalitet og misbrug. Sanne E. Grunnet
Danmark 2010 - Instr. manus: Vibeke Muasya - I hovedrollerne: Simon Lougue Larsen, Connie Nielsen, Lars Mikkelsen - 97 min. - Biografpremiere 7/10 2010 - Trailer m.m.
>>>
Tilladt for børn over 11 år >>>
Flere filmfakta og alternative anmeldelser: Berlingske Tidende (anm.) , Berlingske Tidende (art.), CinemaZone , IMDb .
Engagement for Afrika og os
I skal glæde jer til at se den danske spillefilm ”Kidnappet” , der er skrevet og instrueret af Vibeke Muasya. Jeg siger ”I skal glæde jer” for det er en film for børn og voksne, dog de mindste undtaget, da filmens dokumentariske karakter giver os et stærkt indtryk af Østafrikas fattigdom, hvor børn tvinges ud i kriminalitet og misbrug for at overleve.
Vi følger den 12-årige adoptivdreng Simon på sin rejse med sin mor Susanne til Kenya, hvor han er født. Simon har ikke den store interesse for sit hjemland og vil helst være blevet hjemme og spille fodbold. Hans far, Viktor, giver ham en ny fodbold med Michael Laudrups signatur på til turen. Susanne har fået den ambition, at Simon skal stifte bekendtskab med det Afrika, han kommer fra. Det tænker hun at gøre nænsomt i form af en spændende safari efterfulgt af et besøg på det børnehjem, som Simon kommer fra. Allerede på rejsens første dag går det dog galt – hans elskede fodbold havner udenfor hotellets indhegnede park og lander i hænderne på slumdrengen Amos, der samler skrald med sin bror Kioko og fætter Jabali nede ved floden. Simon klatrer over hegnet og løber efter drengene og står pludseligt i Østafrikas største slumby Kibera.
Simon bliver venner med drengene, og de giver sig til at spille fodbold. Simon og Amos finder hurtigt sammen, og efter kampen følger Simon med Amos, Kioko og Jabli rundt i slummen og møder den smukke pige Kanini. De er alle sammen med i ”Kibera Hamlets”, et frivilligt NGO resocialiseringsprogram for forældreløse eller kriminelle børn, der ledes af den velmenende kunstner John.
Filmen er blevet til midt i slummen, og ”Kibera Hamlets” eksisterer også i virkeligheden, ligesom alle børnene i filmen er fundet i slumbyen Kibera, og de spiller helt fantastisk.
På vej hjem gennem slumbyen indhentes Simon og Amos af to narkohandlere, som Amos skylder nogle penge, og de overfalder drengene og tager Simons telefon, hans fine sportssko og t-shirt og i tumulten kommer de fra hinanden. Simon er alene i slumbyen og ligner ethvert andet hjemløst gadebarn overladt til sig selv. Simon kommer dog først i rigtig fare, da hans mor beslutter sig for at gå til medierne og udlover en dusør til den, der finder ham. Med mulighed for pengeafpresning går jagten på ham i gang, og vi bliver vidner til korruption og griskhed.
Simon bliver dog hjulpet af sine nye venner fra slumbyen, der viser sig at være venner i nødens stund og filmen åbner op for de store medmenneskelige værdier: familien, der står sammen og kæmper for drengen, vennerne der sætter deres liv på spil og endelig politiinspektøren, der gemmeskuer kollegaernes korruption og tør gøre noget ved det.
Simon rejser fra den lille beskyttede verden og havner i den virkelighed, der ligeså godt kunne have været hans, og den lille familie, den sammensatte familie og den store globale familie mødes, og Simon finder sig selv og sin plads.
Instruktøren Vibeke Muasyas intention er netop at få os her i Danmark til at føle forbindelsen til Afrikas slumbørn og ligesom Simon ender med at have udvidet sin verden og fået ”ny” familie, gør vi det.
Filmen rammer os med sit autentisk virkende kamera-arbejde, og der findes mange flotte scener med stor filmisk kvalitet. Kontraster, lys i mørket, latter og omsorg midt i elendigheden, muligheder midt i håbløsheden. Filmarbejdet blev til der i slummen og tog livtag med børnene og deres livsbetingelser, og det affødte et stort engagement i børnene og i deres fremtid, og filmen vidner om dette engagement.
Jeg vil stærk anbefale at gå ind og se denne film og mærke dette engagement. Det er en film, der egner sig godt til en studiekreds, gerne hvor unge og voksne mødes. ”Kidnappet” er en film, der vil os noget, og den udfordrer os alle.
Sanne E. Grunnet
pressebilleder © SF Film