Mademoiselle Chambon
Vi er vant til melodramaer om store, stormende følelser, men i dette hverdagsrealistiske psykologiske drama nærmest sniger følelserne sig ind på de uforberedte hovedpersoner, og de vanskelige valg følger. Kirsten Köneke
Frankrig 2009 - Instr.: Stéphane Brizé – Manus: Stéphane Brizé, Florence Vignon efter roman af Eric Holder – 101 min. – Dansk biografpremiere 2/9 2010 – Trailer m.m.
>>>
Flere filmfakta og alternative anmeldelser: CinemaZone , Critic , IMDb , Information og Schnitt .
En kærlighedshistorie – intenst og tyst hverdagsdrama
Det er sjældent, man i biografen ser en ægte kærlighedshistorie. Det lykkes for Stéphane Brizé med denne lille juvel af en film. Filmen er baseret på en roman af Eric Holder. Det er en historie om kærlighed mellem to voksne mennesker – en kærlighed, der overrumpler dem, får dem til at tvivle på deres nuværende liv – og stiller dem overfor et svært valg.
Jean (Vincent Lindon) er en ganske almindelig mand. Han er murer, har gode kolleger, en kone og en søn, som han holder af, en gammel far, som han regelmæssigt besøger og viser omsorg for, familie og venner – han har kort sagt bygget et liv op og er grundlæggende tilfreds med tilværelsen.
Det er denne ganske almindelige hverdagslykke, der forstyrres, da han møder sin søns lærerinde Mademoiselle Chambon (Sandrine Kiberlain). I modsætning til Jean har hun ikke bygget en fast tilværelse op, men tager skiftende job som årsvikar. Langsomt, ganske langsomt udvikler der sig en tiltrækning mellem de to.
Filmens styrke består i, at det netop ikke handler om store, stormende følelser. Det er ikke et forhold, nogen af dem ønsker. Det er de små uskyldige hverdagsbegivenheder omkring sønnens skolegang, der fører dem sammen. Den gensidige tiltrækning sniger sig langsomt ind på dem begge to. Men ingen af dem ved, hvad de skal stille op med det. Hver især repræsenterer de en drøm for hinanden - hun låner ham plader, spiller modstræbende på sin violin for ham – og for Jean åbner der sig en ny verden af skønhed og følelser, han ikke tidligere har kendt. Hun længes derimod efter den trygge, varme stabilitet, som Jean og hele hans livsførelse udstråler.
Det er dette eviggyldige spørgsmål – skal, skal ikke – skal man bryde sin hverdag op og starte på en frisk, som Brizé langsomt udvikler så det går lige ind hos tilskueren. Filmen lever i kraft af små bevægelser, en berøring, en kropsholdning, et stykke musik.
I virkelighedens verden har Lindon og Kiberlain været gift, men bor ikke længere sammen. Måske er det sødmen og tristessen fra dette forhold, de to disciplinerede skuespillere medbringer og som er med til at gøre dette lille hverdagsdrama så intenst og vedkommende.
Kirsten Köneke
pressebilleder © Miracle Film