Parterapi
Det er et traditionelt tema, der tages op i ”Parterapi”: Parforholdet, der tilsyneladende fungerer godt, indtil en tredje person melder sig på banen. Her er tredjepart en parterapeut med ’skumle’ hensigter. Filmen er lanceret som et lystspil, men det skal man godt nok kigge længe efter, og den er ikke til meget andet end glemmebogen. Evan K. Johansen
Danmark 2010 – Instr.: Kenneth Kainz – Manus: Kenneth Kainz og Jannik Tai Mosholt – 99 min. – Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år: Tjek Medierådet
>>>
Trailer m.m.
>>>
Flere filmfakta og alternative anmeldelser: Berlingske Tidende , CinemaZone , DR Filmland , Filmz , IMDb og OnFilm .
En dårlig terapi
Det er det traditionelle tema, der tages op i ”Parterapi”, nemlig parforholdet, der tilsyneladende fungerer godt, indtil en tredje person melder sig på banen - i denne film tilmed i form af en parterapeut, der i første omgang bare vil hjælpe ægteparret, der har holdt sammen i 14 år, og som lever et trivielt liv. Men terapeuten har skumle hensigter: Han vil ikke bare hjælpe parret, men går efter at score den kvindelige del under dække af sin behandling.
Filmen er imidlertid slet ikke lykkedes, for det er ikke nok at finde frem til nogle af landets ypperste skuespillere og så håbe på, at filmen kan bære igennem. Der skal mere til – eksempelvis et godt plot, og et sådant har ”Parterapi” ikke. Den er ikke engang sjov, selv om instruktøren Kenneth Kainz er kendt for at skabe sjove figurer i reklameverdenen, f.eks. Bahnsen og Harry DSB-reklamerne.
”Parterapi” er en ganske rodet film, hvor man forsøger at sætte fokus på det tilbagevendende problem: At få et ægteskab til at fungere. Her kommer parterapeuten Ulrik (Søren Pilmark) ind i billedet, men han fremstilles som alt andet end én, der vil hjælpe. Han går målrettet efter at score Puk (Sidse Babett Knudsen) i stedet for. Man savner et forsøg på at stille spørgsmål ved terapeuters virksomhed, men heller ikke det formår filmen, fordi rollen overspilles.
Den mandlige part Anders (Nikolaj Lie Kaas) roder sig ud i et ikke-planlagt sidespring, da fruen i huset pålægger ham at gå ud og opleve verden omkring ham. Det får fatale følger for parret, idet terapeuten, der i øvrigt bor i kælderen under parrets faldefærdige hus, ser chancen til at få Puk for sig selv og forbyder hende at se sin mand. Dette fører langt om længe til et opgør mellem de to mænd, og Anders løber af med sejren.
Under hele filmen sidder man med tanken om, at nu må ”Harry” dukke op og sige sine berømte ord – ”klart, klart”, når terapeuten rabler nogle læresætninger af sig, i øvrigt hentet fra Kierkegaard. Men det sker ikke!
Generelt set er filmen en skuffelse – ikke engang et par billige grin bliver det til under de 99 minutter, hvor også forholdet mellem forældrene og teenagedatteren forsøges løst. Kenneth Kainz vil det hele og når ingenting. Som en flok unge sagde efter filmen: ”Den får vist ikke mange stjerner på din blok,” hvilket jeg kun kunne bekræfte.
Evan K. Johansen
pressebilleder © Nordisk Film