Precious
Historien om den overvægtige Claireece ’Precious’ Jones og hendes sene møde med kærlighed, omtanke og respekt følger en velkendt tradition, især i amerikansk film, nemlig historien om pigen fra dårlige sociale kår med mere at byde verden på end forventet, men med en sådan realisme og kærlighed til hovedpersonen, at den bryder forventningerne. Astrid Skov-Jakobsen
USA 2009 – Instr.: Lee Daniels – Manus: Geoffrey Fletcher efter romanen ”Push” af Sapphire – 109 min. – Trailer m.m.
>>>
Flere filmfakta og alternative anmeldelser: FilmCritic , FilmStarts , IMDb , Los Angeles Times , PopCornReel .
Menneskeligt og socialt drama med en sjælden ægthed
Et mere uudholdeligt hjemmeliv end den beskrevet i filmen er svær at forestille sig. Enhver form for misbrug, fysisk og psykisk har Precious været udsat for siden sin fødsel fra både sin moder og fader. Da vi møder hende, er hun som 16-årig gravid for anden gang med sin fader. Det ubærlige incestuøse tema, som hviler tungt over hele filmen, bliver fremstillet ved brug af montage. Scener af faderen på vej mod Precious blandes med mad stegende i sit eget fedt på en pande. Filmens tilsyneladende vilkårlige blanding af billeder giver publikum et meget klart billede af hvad der i realiteten foregår, og udpensler det groteske og utænkelige. Det er i disse højdepunkter af grusomhed, at Precious forsvinder ind i sin fantasiverden, og seeren kan ånde lettet op i en kort stund. Der bliver hurtigt etableret et stærkt bånd mellem Precious og publikum. Vi bevæger os inde i hendes sind, vi hører hendes inderste tanker, som var vi hendes dagbog.
Precious har i en ung alder lært at bøde for sine forældres forbrydelser, som vi ser ske, når hun bliver smidt ud af skolen pga. sin graviditet. Hendes redning er en henvisning til ”Each one, Teach one”, en alternativ skole. Her bliver Precious for første gang tilbudt omsorg. Scenerne i det intime klasseværelse er en fryd at se på. De tilbyder ikke kun et pusterum fra det grusomme for Precious, men også for publikummet. Den spøjse blanding af unge mennesker med meget på hjerte og ingen forventninger hjemmefra skaber de trygge rammer, Precious hungrer efter. Den lille flok elever hakker og råber af hinanden som søskende, men der foreligger en gensidig respekt og lyst til hinandens selskab, som Precious ikke oplever andre steder.
Paula Patton spiller Ms. Rain den idealistiske unge lærer, som ser forbi elevernes tidligere oplevelser og lærer dem at kende som individer. Hun figurerer som den eneste voksen, der har interesseret sig for Precious og hendes mål i livet. Glæden ved viden og formidlingen deraf bliver hyldet i filmen. Verden åbner sig for Precious i takt med, at Ms. Rain introducerer hende til skriftens vidunderlige muligheder. Det er en utrolig rørende fremstilling af forholdet mellem en lærer og elev. Ms. Rain får gennem Precious mulighed for at opleve den basale glæde ved at undervise, og Precious ser sin egen fremtid ud af forældrenes skygge.
Jeg kan ikke love, at man forlader biografen i en opløftet stemning, men det er en film, der rammer hårdt og dybt. Den sætter sig i bevidstheden. Hver enkelt person i filmen er vidunderligt velskrevet, og selv i de mindste roller fornemmer man en større historie, der kunne fortælles. Hele filmen udstråler en ægthed, som man sjældent ser. På intet tidspunkt henfalder filmen i sentimentale replikker og klichefyldte reaktionsmønstre, men holder i stedet et fast greb om ægtheden i situationerne. ”Precious” er en stærk fortælling med fantastiske skuespilindsatser. Helt enkelt er det en vanvittig god film og en biografoplevelse, som ikke slutter når filmen er slut.
Astrid Skov-Jakobsen
Pressebilleder© Miracle Film