Soul Kitchen

Flere filmfakta og alternative anmeldelser: CinemaZone , IMDb , Information , KinoZeit , Schnitt , Variety .

Soul, smerte og hjerte i rigtig feel-good film

Ikke alt foregår i Berlin. Vi er i Hamburg, i forstaden Wilhelmsburg, hvor der stadig er plads til et livligt undergrundsmiljø i en forladt bygning langs banelegemet. Den unge tysk/græske Zinos (Adam Bousdoukos) driver en restaurant med vægt på pizza, fiskefileter og pommes frites. Men da både skatte- og sundhedsmyndigheder kommer efter ham, lykkes det ham takket være en falleret stjernekok at ændre konceptet – maden bliver bedre, det samme gør musikken og pludselig bliver det til et rigtigt ’Soul Kitchen’ med fed musik, hvor man bare kan feste igennem. Men så let går det ikke. En rygskade, en småkriminel bror, en ejendomsspekulant og diverse kærester komplicerer billedet.

Efter de to alvorlige ”Mod muren” (der vandt en Guldbjørn i 2004) og ”På himlens kant” fra 2007 har den tysk/tyrkiske Fatih Akin lavet en kærlig hyldest til det multinationale undergrundsmiljø i sin hjemby Hamburg. Ofte er det ren slapstick, men filmen holder tempoet, og der er så megen varme og humor, at vi føler os godt underholdt hele vejen igennem.

En vigtig faktor i filmen er musikken. Også den er et mix af soul, Hamburg hip-hop, live rock, græsk rembetiko – og en enkelt nostalgisk hyldest til Hans Albers, en af de mest populære tyske sangere fra 30erne og 40erne. Fatih Akin (født 1973) ser tilbage til sin egen ungdoms Soul Kitchen: ’et sted, hvor vi kunne more os, drømme os væk – ikke defineret af nationalitet, men som en sindstilstand og en attitude’.

Når filmen lykkes, er det også takket være gode skuespillere, især Moritz Bleibtreu (kendt fra rollen som Andreas Baader i ”Baader-Meinhof Komplekset”) som her spiller den småkriminelle bror.

Ikke nogen stor eller epokegørende film. Historien er fortalt før – men når det som her gøres med charme og humor, er det rigtig god underholdning.

Kirsten Köneke
 

pressebilleder © Miracle Film