The Blind Side
Der er vist ingen tvivl om at USA har en stor indflydelse på resten af verden, så ’amerikansk’ er ikke blot er et tillægsord, som beskriver den geografiske oprindelse, men i den grad også en indholdsbeskrivelse. Filmen ”The Blind Side” er ikke kun amerikansk produceret, men netop amerikansk i sit indhold og sin form på godt og måske især ondt. Astrid Skov-Jakobsen
USA 2009 – Instr. og manus: John Lee Hancock efter bogen af Michael Lewis – 129 min. – Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
>>>
Trailer m.m. >>>
Flere filmfakta og alternative anmeldelser: CinemaZone , IMDb , Information , KinoZeit , MovieMaze , The San Francisco Chronicle .
Blind naivitet
’Det typisk amerikanske’ er i filmen ”The Blind Side” noget, der er kvalmende sentimentalt og hænger sig på slidte klicheer: en misforstået politisk korrekthed, en utålelig sødme og et forsøg på at fodre publikum med en noget firkantet morale., Det er én måde at se på ”The Blind Side”.
Vi befinder os i syden, hvilket allerede lader alarmklokkerne ringe, for er der noget der siger ’amerikansk’ mere end højtråbende sydstatsfolk og deres velkendte ’Southern drawl’? Memphis er byen hvor den hvide, rige og succesfulde Touhy-familie bor. I den anden ende af byen bor, eller rettere lever Big Mike - en kæmpestor sort teenagedreng uden meget held i livet. Aldrig har han haft en seng, hans mor er narkomisbruger, og nabolaget er mildt sagt ikke opmuntrende. Med hjælp fra en ven kommer Big Mike på en kristen privatskole, og dette tegner starten på en helt ny tilværelse. Som den gode kristen hun er, inviterer Leigh Anne Touhy den store knægt ind i sit hjem og sin familie, og ja forløbet i filmen er fremstillet lige så gnidningsløst, som beskrevet her.
Det er langt fra socialrealisme vi har med at gøre, og gråzoner skal man lede længe og forgæves efter. På trods af rigeligt med barndomstraumer er Big Mike blid og tillidsfuld mod sine nye, meget fremmede omgivelser. Hurtigt opdages Big Mikes potentiale indenfor amerikansk fodbold, ikke mindst på grund af sin enorme form. Drengen, som kommer fra de værste kår, bliver hjulpet af gode, hvide, kristne folk til en bedre fremtid. Selv beskrivelsen er tåkrummende i sin naivitet og diskrimination. Den velmenende politiske korrekthed formidles i stedet som en hyldest til de gode hvide mennesker, som hjælper de stakkels sorte ud af deres egen elendighed. Der er i det hele taget en skræmmende mangel på nuancer i samfundsskildringen, såvel som i figurerne.
Trods disse alvorlige mangler, er det stadig svært at forblive uberørt af Leigh Anne Touhys kærlighed for Big Mike. Dette skyldes ikke mindst den altid sympatiske og charmerende Sandra Bullock, som uden tvivl er filmens lyspunkt. Den humor og varme, som ikke føles forceret, står hun for sammen med Quinton Aaron (Big Mike). Tiden går da også relativt tjept i biografen, for på trods af sin énsidighed henter filmen points på øjeblikke af morsomhed og dens feel-good facon.
Problemet ligger i filmens ligegyldighed. Den karakteriseres som et drama, og og den tager et vigtigt emne op: de store skel der hersker i USA's samfund. Desværre undgår den enhver form for problematisering, hvilket i sig selv er noget af en bedrift. Det drama, der er, foregår på fodboldbanen i al sin forudsigelighed.
Der er altså ikke meget at komme efter i ”The Blind Side”. Sandra Bullock er god og underholdende som den afblegede sydstatskvinde med en masse integritet. Historien er sikkert i sin kerne er velment og bringer da også i ny og næ et smil på læben, men det er og bliver en sørgelig affære at se et drama om et samfundskritisk emne uden hverken dramatik eller samfundskritik.
Astrid Skov-Jakobsen
pressebilleder © Sandrew Metronome