Kirke og Film..........................................*
image
Kirke og Films kontingent

Kirke og Film Kontingent

-  for året 2012:
Enkeltpersoner 250 DKK
Kirke/sogne 500 DKK
Andre kollektive 1000 DKK

Kirke og Film:
CVR/SE nr.:
33342330
Bank: Danske Bank
Reg. nr. 3429
Konto nr. 3429 6490 64
Kirke og Film på Facebook
Find os og bliv venner!

Samme dag næste år

Via en historie om venskab og forelskelse gennem årene fortæller filmen også en historie om identitet og hvordan man gennem livet skal finde sig til rette i sit eget skin.  Astrid Skov-Jakobsen.



Samme dag næste år - One Day - England 2011 - Instr.: Lone Scherfig - Manus: David Nicholls efter eget forlæg - 107 min. - Dansk biografpremiere: 29/9 2011  - Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år >>>
Trailer m.m. >>>

Flere filmfakta og alternative anmeldelser: CinemaZone, IMDb, Jyllandsposten, The San Francisco Chronicle, The Washington Post.


En søgen efter identitet og den eneste ene.

Samme dag næste år er filmatiseringen af succesromanen One Day skrevet af David Nicholls. Den 15. Juli 1988 bliver dagen, som kommer til at definere de næste 20 år af Dexter og Emmas liv. To væsentlige faktorer adskiller denne dag fra de 364 andre i året. På denne dato tilbringer Dexter og Emma deres første dag sammen. Dette er i sig selv et lidt trivielt udgangspunkt for en romantisk fortælling, men heldigvis kombineres Dexter og Emmas første møde med en andet milepæl i deres liv. Den 15. Juli 1988 signalerer nemlig også deres første dag som voksne, ansvarlige mennesker.

Natten forinden er blevet brugt til at fejre gennemførelsen af deres universitetsuddannelse, og nu står de så med et officielt bevis fra samfundet om at de er klar til det voksne liv. Helt så enkelt er det naturligvis ikke, for hvad der unægtelig ligger i udtrykket at blive voksen er ideen om, at man derved skulle være et færdigudviklet menneske. At et skrifteligt bevis på en uddannelse ikke nødvendigvis bringer større selvforståelse med sig, er den barske realitet som Dexter og Emma konfronteres med de næste mange år.
Det er netop kombinationen af Dexter og Emmas første dag sammen og deres officielle overgang til ’det voksne liv’, som giver et interessant udgangspunkt til en større fortælling. Således bliver Samme dag næste år mere end en historie om venskab og forelskelse gennem årene. Dette er en historie om identitet og hvordan man gennem livet skal finde sig til rette i sit eget skin. Mens Emma kæmper med at finde ud af hvad hun vil med sit liv og om hun har modet til at gennemføre det, kæmper Dexter med et gruopvækkende spørgsmål; er han et godt menneske? Dexter og Emmas forhold er naturligvis et bærende element i skabelsen af deres identiteter. På den samme dag hvert år ser vi dem sammen og hver for sig kæmpe med at finde ud af hvem og hvad der kommer til at definere deres liv.



Det er på mange måder en ambitiøs bog at filmatisere, da dens format ikke umiddelbart synes ideel på film. Udfordringen ligger i begrænsningen på en dag til at vise Dexter og Emmas personlige udvikling fra året forinden, samtidig med at deres forhold skal udbygges. Det er mange informationer der skal presses ind på en dag, og der er en stor risiko for at tabe seeren hen ad vejen. Der er også markante svingninger i hvor godt de enkelte kapitler fungerer. Timingen forekommer nogle gange skæv og giver en sær forhastet fornemmelse. Heldigvis er langt de fleste år vellykket, og selvom filmen opdeles i disse kapitler så fungerer den glimrende som en hel film. Man vænner sig hurtigt til formatet, og den grafiske repræsentation som indikerer de mange tidsspring giver en flydende overgang mellem de mange år. Enkelte steder mister filmen lidt sit flow, men der går ikke lang tid før historien og karaktererne er oppe i omdrejninger igen.

Det er tydeligt at der er stor respekt for det litterære forlæg og filmatiseringen er derfor meget loyal både i format og  karakterskildringer. Nogle af de allermest vellykkede scener er da også dem, hvor replikkerne er taget direkte fra bogen, og dermed overfører den vittige, sjove og skarpe stemning derfra.

Når man har så restriktivt et format til lynhurtigt at vække seerens interesse og ønske, om at disse to karakterer finder hinanden, spiller skuespillernes indbyrdes kemi en vigtig rolle. Dexter spilles af den ultra-charmerende Jim Sturgess, som kombinerer sin drengede facon med en sårbarhed, som er essentiel for at skabe sympati omkring sin karakter. Som seer forstår man uden forbehold Emmas konfliktfyldte følelser for Dexter. Man burde ikke holde af ham, han begår fejl efter fejl, og alligevel må man se sig håbløst fortryllet lige så snart han smiler. Emma spilles af Anne Hathaway som er en af de helt store unge amerikanske skuespiltalenter. Hun formår at kombinere Emmas lidt nørdede facon med noget uforklarligt stjernedrys. Begge skuespillere emmer af charme og spiller godt over for hinanden. De komplimenterer hinanden godt og man tror straks på at de er bedste venner og hvad det ellers fører til. Anne Hathaways Yorkshire-accent varierer lidt i styrke gennem filmen, men det distraheres der let fra da hun ellers rammer bogens Emma rigtig fint. Særligt i de scener hvor Emmas skarpe sarkastiske side slippes løs stråler hun. Jim Sturgess rammer plet som Dexter særligt i de scener han deler med sine forældre, spillet af de ligeledes fremragende Patricia Clarkson og Ken Stott. I disse scener tilføjes en nødvendig dybde til Dexter og det gøres der på effektiv vis ved hjælp af stærke skuespilpræstrationer og kontante replikker.

Samme dag næste år er frem for alt en kærlighedshistorie, som samtidig fremstiller to menneskers søgen efter identitet, og derved hæver sig over en sædvanlig rom-com. Kærlighedshistorien fremstilles så ægte at der ikke er behov for overflødigt sentimentalitet til at fremkalde indlevelse hos publikum, og klicheerne er befriende få. Filmen tøver heller ikke med at udforske alle de ting der ikke nødvendigvis lykkedes i livet, hvilket giver endnu en grad realisme, som klæder historien rigtig fint. Samme dag næste år er således en hyggelig film med charmerende hovedroller og en god bunke romantik, men ikke helt uden tænder.

Det er som sagt en svær bog at filmatisere og det kan stærkt anbefales at man sætter sig ned og læser bogen. Først der kan man for alvor glæde sig over Emma og Dexters vindende personligheder. Samme dag næste år er trofast mod bogen, men har nogle gange lidt for travlt med at komme helskindet gennem de 20 år. Filmen formår alligevel på smuk vis at binde de mange år sammen i en kollektiv helhed, som der både kan grines og grædes til.

Astrid Skov-Jakobsen
Pressebilleder © SF Film/Filmcompagniet

Opdateret  30-09-2011 /  af  admin
Leipzig Filmfestival 2011

Leipzig Dokumentar-filmfestival 2011

Arne Kristophersen: På denne festival så man film af meget høj dokumentarisk og kunstnerisk kvalitet. Læs hele rapporten.
Annonce
Riga Filmfestival 2011

Susanne Knudstorp (tv.)

"Kirke og Film"s udsendte skriver:
Det er 25 år siden at den første Arsenals Filmfestival blev holdt i Riga. I år var jeg med som medlem af Interfilmjuryen. Jeg fik set mange film både de Internationale film samt de Baltiske dokumentarfilm. Vi var tre i juryen som skulle finde frem til Interfilmprisen for den bedste Internationale film og den bedste Baltiske dokumentarfilm. Læs mere >>>