The best exotic marigold hotel

En såkaldt 'feel good movie' om mennesker i den tredje alder, mennesker som kastes sammen på en ferie i Indien, mennesker som skal finde ud af hvad de vil med livet - den sidste del af det, alle spillet af en perlerække af engelske veteranskuespillere. Jørgen Lund.

Filmfakta: The Best Exotic Marigold Hotel - England 2011 - Instr.: John Madden - Manus: Ol Parker efter romanen af Deborah Moggach - Medv.: Judi Dench, Maggie Smith, Bill Nighy, Penelope Wilton, Tom Wilkinson, Celia Imrie, Ronald Pickup, Dev Patel - 118 min. - Dansk biografpremiere: 22/3 2012 - Distribution: Fox.

Henvisninger: CinemaZone, EyeForFilm, IMDb, UrbanCinefile.

Verden kan åbne sig på ny

”Det skal nok ende godt alt sammen. Og hvis det ikke er godt, så er det fordi, det endnu ikke er enden”… Sådan er denne film fuld af 'one liners', der er værd at huske. Og ja: Det er en 'feel good movie'. Og hvad så? Det kan jo ikke være ”Lilja 4-ever” alt sammen.

Den handler om syv engelske pensionister, der af de forskelligste grunde vælger at tilbringe deres alderdom i Jaipur i Indien på ”The Best Exotic Marigold Hotel". De kender ikke hinanden, men det kommer de til. Allerede på turen derned bliver de godt rystet sammen, for den sidste flyvestrækning indenrigs i Indien bliver aflyst, og de vælger så at tilbagelægge strækningen i (indisk) bus og den allersidste del i TUK TUK – de motoriserede rickshaws, hvor man nærmest drukner i Indien.

Da de når frem til hotellet, viser det sig, at det ikke er bedre end resten af Indien. Der er ikke vand i hanerne, telefonerne virker ikke osv.. Det lever kort sagt langtfra op til anprisningerne i det prospektmateriale, de alle har studeret og tegnet sig for hjemmefra. Hotellet bliver forsøgt drevet af en håbefuld ung manager, der insisterer på at positiv psykologi vil bringe det flot.

Nu begynder de enkelte personers livstråde at spinde sig sammen, og det er rørende at følge, for selvom det er en 'feel good movie', så udspiller den sig jo på den alvorlige baggrund, at spørgsmålet er, hvad man stiller op med sig selv i den sidste del af livet, hvor man HAR udfyldt sin funktion og sådan set bare er til overs. Og her er næsten alle i selskabet indstillet på at møde fremtiden med åbent sind.

Men selvom næsten alle er omstillings- og forundringsparate er der jo grænser for fleksibiliteten.

For i den tredje alder består man jo altovervejende af sin fortid, og det afsætter jo nogle præferencer og ideosynkrasier. Filmen følger så, hvordan kanterne slibes og enderne bøjes og mødes til sidst - med en enkelt undtagelse.

Det opmuntrende budskab er, at verden kan åbne sig på ny – også sent i livet – hvis man ikke lader sig patronisere af sine pårørendes forventninger og falder til ro i den funktion, DE har tiltænkt dig.

Se den, hvis du ønsker dig meget liv i livet – også til sidst.

Jørgen Lund