Medlemsfordele
Velkommen til e-tidsskriftet Kirke og Film
Vi vil gerne servicere alle med interesse for film, undervisning og kirke. Vi har sider med inspiration og studiematerialer og holder øje med interessante udgivelser på DVD .
Vor hjemmeside gik i luften i oktober 2007 og fik et nyt og flottere design i august 2011. Hjemmesiden er en stor satsning, som kræver mange kræfter - også økonomisk - af foreningen Kirke og Film, som står bag.
Du er altid velkommen med kommentarer og forslag til forbedring af hjemmesiden – til formand eller webmaster.
Bliv medlem
Støt vort arbejde med et medlemskab af foreningen, så kan du også være med til at drøfte og bestemme den videre udvikling. For 2012 har vi flg. kontingentsatser:
250 kr. for enkeltpersoner
500 kr. for kirker/sogne
1.000 kr. for kollektive medlemmer i øvrigt.
Kontingent skal indbetales til Danske Bank, reg.nr. 3429, konto nr. 3429 6490 64. Husk at anføre afsendernavn og ordet ’kontingent’. Send os venligst en e-mail med oplysning om kontaktpersoner og deres e-mail, hvis kontingentet dækker et af de to former for kollektivt medlemskab. Hvis du har brug for en kvittering eller regning for kontingentet, henvend dig blot til vor kasserer Arne Kristophersen
>>>
Du er naturligvis også velkommen til at støtte os med en gave. Beløbet indbetales til samme bank og konto. Husk at anføre afsendernavn og ordet ’gave’.
Medlemsfordele
Alle kan læse vort e-tidsskrift og de mange filmanmeldelser, men som medlem af foreningen Kirke og Film har du nogle særlige fordele.
* "Film i TV": Som medlem af "Kirkeogfilm.dk" modtager du en oversigt over kommende anbefalelsesværdige film på tv-kanalerne. Filmene omtales og suppleres med links til anmeldelser.
* Skriftsteder og film: Under dette menupunkt får du en smagsprøve på en liste over skriftsteder i Bibelen og deres relationer til bestemte film. Fortegnelsen er hele tiden under udvikling, og dine bidrag er også særdeles velkomne. Listen varetages af foreningens formand, sognepræst Louise Rasmussen. Men kun medlemmer kan få listen i fuld udstrækning.
* Studiematerialer: Under dette menupunkt finder du både mindre og større undervisnings- og studiematerialer til interessante film. Øverst på siden omtaler vi de studiematerialer, som er udgivet af Kirke og Film, og som kun udleveres til vore medlemmer. Nederst på siden finder du links til andre nyttige materialer.
* Inspiration: Under dette menupunkt giver vi præster, sognemedhjælpere, undervisere o.a. inspiration til aktiviteter med film. Vi forsøger også at besvare spørgsmål og henvendelser fra medlemmer, der gerne vil have hjælp i en konkret brugssituation, hvad enten det er en studiekreds, et foredrag eller en filmklub.
* Foredrag:
Under dette menupunkt kan du finde foredragsholdere. Flere af bestyrelsens medlemmer holder gerne foredrag inden for emnekredsen film og tro, film og eksistens, film og kirke, osv..
* E-nyhedsbrev: Andre særlige medlemsfordele er under udvikling og vil efterhånden blive omtalt i det e-nyhedsbrev, som medlemmer kan få tilsendt pr. e-mail ved at tilmelde sig hos webmaster.
God fornøjelse med E-tidsskriftet
kirkeogfilm.dk
Palle Johansen, webmaster,
palle.johansen@skolekom.dk
Bo Torp Pedersen, sekretær,
torp@filmorientering.dk