|
Forside
Om os, kontakt, medlemskab
Kirkebio, ideer, legal filmvisning
Filmanmeldelser
Materialer
Filmlitteratur
Gabriel
Interfilm
Kurser
Foredrag
Vision
Links
Riga
|
18. Arsenal Film
Festival
Riga, Letland, 16.-24. sept. 2006
Af Ulla Hjorth Nielsen
For 20 år siden fik en frihedselskende lettisk cineast ideen til at skabe
alternativ filmforevisning på lokale præmisser. Førende filmskabere, fra
især Moskva som f.eks. Elim Klimov, tog deres egne ”hyldefilm” (dvs.
forbudte film, som aldrig var blevet vist offentligt) under armen og
rejste til Riga for at vise dem ved den første Arsenal undergrunds
filmfestival. 'Glasnost' sejrede som bekendt, de baltiske lande vristede
sig fri af den store sovjetiske bjørn og har siden 1991 været suveræne
stater, og år for år har Arsenal FF placeret sig stadig mere markant som
kulturtilbud for biografgængere, der i det daglige kun har fem biografer
til rådighed i en by på størrelse med København og følgelig et begrænset
repertoire, der ikke levner baltiske eller smalle internationale film en
chance. Så muligheden for at vælge imellem mere end 100 kvalitetsfilm på
en uge er selvsagt populær blandt kultursøgende 'riganesere'.
I den økumeniske Interfilm Jury var opgaven at se film i både Den
internationale Konkurrence og Den baltiske Konkurrence, der rummede film i
alle genrer fra Estland, Letland og Litauen. I alt 38 film på fem dage.
Min rødøjede dagsrekord blev 12 film, heraf fem spillefilm på én dag.
Medkombattanter i juryen var Master of Divinity, Gatis Lídums, Riga og
Angelika Obert, der i det daglige er rundfunkpræst på Radio
Berlin-Brandenburg.
Juryarbejde er det globale overblik over den øjeblikkelige situation for
kunstnerisk filmskaben anskuet igennem en lokal optik. Det er også feltet,
hvor intereuropæiske personligheder med en kristen livsanskuelse og særlig
kærlighed til filmkunsten mødes og udvælger de bedste film. Oplevelsen var
stor, kvaliteten høj i begge konkurrencer og mange film levede derfor op
til vores mandat: The Interfilm award aims at promoting movies that
distinguish themselves not only by their artistic merit, but also by their
exploration of the ethical, social and spiritual values that make life
human.
|
|
|
To dokumentarfilm markerede sig lige fornemt i Den baltiske Konkurrence,
så derfor blev der tilsvarende givet to priser: Den ene gik til den
litauiske film "Countdown" af instruktøren Anduis Stonys. Hans film har
det særkende, at han tør lade kameraet hvile så længe, at Jørgen Leths
film ligner rene actionfilm i sammenligning, og alligevel bliver de aldrig
kedelige for Stonys ved, at med hans fortælletempo og krav om indlevelse
må filmene til gengæld ikke blive for lange. I "Countdown" er han på jagt
efter en kompromisløs, litauisk filmskaber fra Sovjettiden, der blev
fritstillet, d.v.s. at han blev arbejdsløs og glemt. I vor motivation for
filmen hed det: In his moving documentary about film director Augustinas
Baltrusaitis his colleague Andruis Stonys presents to us a saga about the
strength of human spirit. The spotlight is on maintaining God given human
dignity despite being victimized by a system.
Den anden pris gik til den lettiske film "Ex Amen", der handler om noget
for os danskere så fremmedartet som, at bedemandens opgave også omfatter
talen ved graven, når mennesker uden medlemskab af et trossamfund skal
begraves, og dem er der mange af i den tidligere sovjetstat Letland. For
at opnå tilstrækkelig professionalisme i ekspeditionen af de døde
gennemgår bedemandsaspiranten et ti-dages kursus. Vi skrev: In the
absence of faith death can become just a sort of stage play. While
avoiding taking sides the director Inese Kļava underscores the importance
of faith in a sincere attitude towards dying.
Den økumeniske hovedpris i Den internationale Konkurrence gik til en film,
der tager illusionen om den amerikanske drøm ved vingebenet. Film virker
så autentisk, at man næsten glemmer, der er tale om iscenesættelse, fordi
instruktøren tydeligvis har sine rødder i dokumentarismen, har foretaget
en gennemgribende research og tør bruge amatører. Instruktørens afstamning
er iransk, hans fremragende film Man Push Cart (billedet ovenfor)
er en amerikansk post 9/11 film og vor pris-begrundelse lyder: "Man
Push Cart" deals with the strength of the weak. The director Ramin Bahrani
skillfully juxtaposes New York as a symbol of success and wealth with the
underprivileged street salesman Ahmad who with his life dares to challenge
the popular notion that only the rich can be strong.
To danske film blev vist under festivalen og vel modtaget af publikum:
"Drabet" uden for konkurrence, og den humoristiske, men alligevel seriøse
dansk/islandske feel-good-film "Voksne mennesker".
Den 18. Arsenal FF var en meget opløftende oplevelse. Festivalen, der
finder sted hvert andet år, begyndte som et anarkistisk projekt i 1986
under 'glasnost', og den tør stadigvæk at satse på det sjældne og det
anderledes.
|
