Berlinalen 2024 - Kirke og Film

Berlinalen 2024

Opdateret d. 25/2 og d. 27/2 vedr. vinderne og efterspillet

Den traditionsrige internationale filmfestival i Berlin foregår i 2024 dagene 15. -25. februar, og der er igen en økumenisk jury på arbejde. Der er mange film, som skal ses, så det er faktisk hårdt arbejde.

Siden 1992 har de to store kirkelige filmorganisationer, Interfilm og Signis, stået for en økumenisk jury ved filmfestivalen. Juryens hovedpris tildeles en film i festivalens hovedkonkurrence. Desuden uddeles priser til en film i Panorama-rækken og en film i Forum-serien.

Priserne gives til instruktører og film, som skildrer mennesker og menneskelige erfaringer, som afspejler medmenneskelige, sociale, åndelige og evangeliske værdier. Dette års jury er klar i festivalbiograferne. Juryen består af: Karin Becker, Jacques Champeaux, Anita Nemes, Brent Rodriguez-Plate, Marta Romanova-Jēkabsone og Sr. Francesca Šimuniová.

Ved siden af den kirkelige jury findes mange andre (små) juryer foruden naturligvis festivalens store officielle jury; den har i år som forperson den kenyanske skuespillerinde Lupita Nyon’g, jf. BBC

Festivalens officielle jury uddeler Bjørne til prisvinderne, når festivalen slutter. Som den eneste pris blev årets hædersbjørn afsløret allerede d. 21. december, nemlig hædersprisen til Martin Scorsese, jf. Berlinale
KDAL-610-nyhedsopslag

Den kirkelige jury endte med at give sin hovedpris til den iranske co-produktion Keyke mahhoobe man, jf. The Guardian. Blandt Panorama-filmene gav man prisen til den norske film Sex, jf. Filmuforia, og blandt Forum-filmene til den lettiske film Marijas klusums, jf. Moviebreak. ~ Links om de,. der fik en “bjørn” af hovedjuryen:  DW-en ~ The Hollywood Reporter

Festivalens afslutning og festaften gav anledning til debat og røre. Festivalen havde gjort alt for at være “politisk korrekt” – kulturel mangfoldighed, fremhævelse af kvinder osv. osv. – men mangfoldigheden hindrede ikke fremtrædende deltagere i at støtte anti-israelske tilråb og markeringer. Desuden viser det sig, at festivalens økonomi langt mere end forventet hviler på offentlige tilskud, jf.  t-online (1) ~ t-online (2)

Generelle links
https://www.berlinale.de/en/news-topics/news/all-news.html
https://www.berlinale.de/de/news-themen/news/alle-news.html
EuroNews
https://www.inter-film.org/
https://www.inter-film.org/de


Del med venner og familie