Mød instruktøren Katrine Brocks - Kirke og Film

Mød instruktøren Katrine Brocks

Kom til visning af den nye danske film Den store stilhed og mød instruktør Katrine Brocks i samtale med formanden for Kirke og Film, sognepræst Mia Lund Rao, inden visningen.
Den store stilhed har allerede høstet stor international opmærksomhed og kritikeromtale, inden den danske premiere januar 2023. En imponerende instruktørdebut af Katrine Brocks, der giver religiøse og eksistentielle spørgsmål en central plads på lærredet.
Handling: Alma (Kristine Kujath Thorp) skal til at aflægge sine løfter som nonne, og lever en stilfærdig tilværelse i kloster. En dag indhentes hun af sin fortid, når storebroren (Elliot Crosset Hove) opsøger hende og kræver sin del af arven fra deres afdøde far. I takt med at ceremonien nærmer sig, afdækkes Almas mørkeste hemmeligheder. Minderne hjemsøger hende i klosteret, og planter tvivl om Guds nærvær og frelse.
Gentofte Kino er stedet, hvor du kan se filmen og møde instruktør Katrine Brocks i samtale med Kirke og Films formand, sognepræst Mia Lund Rao, der vil diskutere filmens centrale temaer om skyld og tilgivelse, og livets store dilemmaer.

Tilmeld dig på Gentofte Kinos Facebookside.


Del med venner og familie