Efterår i Bourgogne (Quand vient l’automne)

Elegante, aldrende Michelle studerer omhyggeligt svampebogen efter at have været ude at samle en kurvfuld forskellige sorter, inden hun skal tilberede en velsmagende svampe-ragout. Efter at have spist den lækre ret, styrter Michelles usandsynligt modbydelige datter Valerie om på gulvet, hastes med ambulance til hospitalet, overlever. Men har Michelle studeret svampebogen for at undgå forgiftning eller netop for at opnå den?

Michelles nære, jævnaldrende veninde, Marie-Claude, som bor i det landlige nabolag, har en søn, Vincent, som netop er blevet løsladt fra fængslet. Han tager nu til Paris for at opsøge Michelles usandsynligt modbydelige datter og overtale hende til at holde op med at plage og pine den elskelige, ældre Michelle, som endda har foræret datteren sin skønne Pariser-lejlighed i et forsoningsforsøg. Besøget slutter med, at den modbydelige datter ligger død på asfalten fire etager under den altan, samtalen fandt sted. Men er hun faldet ud og ned, da hun skulle hente sine skjulte smøger på er hylde højt oppe på altan-muren, eller har venindens søn skubbet den modbydelige datter i døden, og hvorfor er datteren så ufatteligt modbydelig overfor sin hjertensgode, gavmilde, elskelige mor?

Noget af dette besvares undervejs gennem François Ozons helt bedårende, totalt uforudsigelige, spændende og (u-)moralsk udfordrende “måske-krimi”. Man fornemmer hurtigt, at Michelles økonomi er mere end god: Hun har som nævnt foræret sin ækle datter pragtlejligheden i Paris for at formilde hende, og nu ansætter hun venindens løsladte søn som velbetalt gartner og assistent. Men hvor kommer pengene fra? Smukke, aldrende Michelle og hendes fysisk som psykisk nære veninde, Marie-Claude har en fælles, belastende “fortid”, som er årsagen til at datteren hader og foragter hende og forsøger at forhindre hende i at se sit elskede barnebarn, 12-årige Lucas – en “fortid”, som måske også er årsag til at hjælpsomme Vincent har siddet en årrække i fængsel, og en “fortid”, som bestemt ikke er hverken glemt eller tilgivet i det lille landsbysamfund, hvor veninderne bor, og hvor den pludselig udbasuneres, båret frem af alkohol og folkefest.

Men de aldrende veninder har tjent godt på den og lever økonomisk ubekymret i det lille samfund i titlens Bourgogne – Michelle på sit lille, gamle, idylliske gods med omliggende have, som Vincent nu passer så fornemt og frugtbart, og som holder Michelle i gang og i form. Så da både Michelle og hendes barnebarn inderligt ønsker dette, og Lucas’ far arbejder i Dubai, flytter Lucas hjem til Michelle på det skønne, romantiske gods, forkæles og opdrages hjertevarmt, klogt og fornuftig af sin mormor, fortsætter sin skolegang, på alle måder støttet og hjulpet af både Michelle og Vincent: Familie-idyllen er komplet, og da Vincent efter sin mor Marie-Claudes utvivlsomt helt naturlige død arver nok til at kunne åbne den bar i lokalsamfundet, han så inderligt ønskede sig, falder alt så frydefuldt tilfredsstillende på plads. Eller? En ung, højgravid, kløgtig politikvinde tvivler på det helt utroligt heldige forløb og begynder at undersøge det nærmere…

Således er filmen fyldt med både konkret krimi-spænding og moralske og etiske spørgsmål og problematikker. Den viser, at 60+ kvinder kan være både handle- og livskraftige, fulde af gå-på-mod, og netop i disse uger med en voldsom aktualitet: Vær omhyggelig med at undersøge, hvilke selv-plukkede svampe, der spises. Alt indsvøbt i de vidunderligste billeder og en næsten mærkbar duft af titlens efterår i Bourgogne. Henrivende Hélène Vincent er hjertegribende i den alt-dominerende hovedrolle i spidsen for François Ozons perfekt valgte og styrede ro0llebesætning, så kan det vel overhovedet ikke blive mere forførende, fortryllende, formidabelt… fransk?

Læs også anmeldelsen i ekko