Emilia Pérez

Rita Moro Castro er en vanvittig dygtig advokat, men da hun også er en ung, farvet, hæderlig kvinde, tager hendes modne, hvide, korrupte chef al æren for hendes hårde arbejde. Men umiddelbart efter at hun har vundet en vigtig sag, som hendes chef igen får al æren for, kontaktes hun med et tilbud, hun ikke kan afslå, helt bogstaveligt, for hun kidnappes af den vanvittigt rige, vanvittigt magtfulde mexicanske narko-kartel-boss, som har et højst mærkværdigt job til hende: Den velvoksne mand, Manitos, vil transformeres til den kvinde, han har drømt om at være i årtier og i nu to år har taget hormoner for at blive. Her kommer et eksempel på værkets fornemme, filmiske bevidsthed: Vi publikummer HØRER blot den store mand lyne sit tøj åbent og SER Ritas reaktion på det, HUN ser. Vores fantasi er, som altid, den bedste og stærkeste film-effekt-skaber! Og da Rita har set det hun, men altså ikke vi, har set, er der ingen vej tilbage: Nu er hun en integreret del af storskurkens transformation, og et enormt, sært og krævende arbejde venter hende. For Rita skal sørge for ALT i forbindelse med Manitos kønsskifte: Planlægge og aftale selve operationen, overvåge opvågning og helingsproces, få hans familie flyttet til Schweitz, og ALT i dybeste hemmelighed.

Fire år går, narkoboss Manito er nu en stor, flot, yppig kvinde, som er lykkelig i sin kønstransformation. Hun hedder nu Emilia Pérez og har droppet enhver form for kriminalitet, men hun har endnu en opgave til Rita, som er hendes nærmeste ven og fortrolige: For Emilias nye liv som kvinde er ikke ukompliceret: Hun er stadig forælder til sine to sønner, som hun nu vil have til at bo tæt på sig sammen med deres biologiske mor, Jessi, og hun forelsker sig stadig i kvinder. Så er Fanden i sandhed gået i kloster, for i tæt samarbejde med Rita har Emilia oprettet organisationen “Lille lys”, som afslører enorme massegrave fyldt med uskyldige ofre for narko-kartellernes grusomme gerninger, og som hjælper disses efterladte. Emilia har sandsynligvis troet og håbet, at rejsen fra mand til kvinde også var en rejse væk fra kriminalitet, vold og drab, men da Emilia forelsker sig i kvinder og hedest i en enke til ét af kartellernes dødsofre, er hendes nye liv ikke ligefrem ukompliceret, hvilket da også får voldsomme konsekvenser.

Ikke alene er dette en original og totalt overrumplende handling, den understøttes også af filmens musical-form, med dans, sang, rap og rytme, som vokser naturligt og glidende ud af mono- og dialogscenerne, dér hvor ord og talte replikker ikke længere rækker til at udtrykke de voldsomme følelser. En svær genre, som de medvirkende mestrer med ubesværet perfektion!

At Zoe Zaldana og Selena Gomez både kan synge, danse og spille med gnistrende temperament og gribende følelser er velkendt. Filmens store overraskelse er trans-kvinden Karla Sofia Gascón, den spanske skuespiller, der fødtes som Carlos Gascón, der også var skuespiller før sit kønsskifte og derfor opfylder alle tiden “woke” krav om, at skuespillere selv skal besidde den kønsidentitet, de spiller på teater og film. Sjældent er budskaber, både politiske, seksuelle og familiemæssige, blevet smældet ud med en følelsesladet kraft, musikalitet og originalitet så intenst og overvældende som her! Selvom filmkunsten er godt 125 år gammel tør jeg godt påstå, at Verden aldrig her set en film som “Emilia Perez” før!

Links
ekko ~ The Guardian ~ Los Angeles Times