Hjem

Julie Sten-Knudsen skrev en digtsamling i 2011 som hedder ”Hjem er en retning”. Titlen har altid fascineret mig. For hvad er hjem? Er det, hvor man boede, da man var lille? Men boede man flere steder, var hjem så alle steder? Eller er hjem mere en længsel, en drøm hen imod et paradis, man længes efter, eller et sted, man har tabt engang? ”Als var hans tabte Paradis”, skrev Dorrit Willumsen i romanen ”Bang” fra 1996, da hun ville skildre Herman Bangs barndomshjem i Asserballe præstegård på Als.

Marijana Jankovic har i sin film ”Hjem” drejet en fin og i mine øjne vellykket film over temaet: hjem. Marijana Jankovic har sin egen familiehistorie in mente. Balkanuroen i begyndelsen af 1990’erne satte gang i flygtningestrømmen væk fra Jugoslavien og for nogles vedkommende op til Danmark. Den flugt satte ar i flere generationer og dét får filmen frem på flot vis. Hvornår er hjem lige dér, man bor? Personligt rørte det mig at se og høre kendte danske skuespillere tale deres ”modersmål” – montenegrinsk!

Faren Marco, spillet fremragende af Dejan Cukic, rejser med hustruen Vera og deres yngste Maja fra Montenegro op til Danmark. De efterlader de 2 ældste sønner hos farmor. Det er en rejse fra det trygge og kendte til det absolutte ukendte. Der er holdepunkter; Marcos søster bor i København og arbejder på Royal Copenhagen som maler. Og Marcos onkel er også bosat i byen. Det går ham godt økonomisk, men hvad han laver, får vi ikke at vide. Han spilles af Zlatko Buric, som er god til de roller, hvor man ikke rigtigt ved, hvor man har ham!

En familie er blevet splittet. Mor og far er ikke enige om forløbet. Datteren på 6 år er den, der lærer sig det danske sprog hurtigt og derfor må være tolk for sine forældre. Også for sin mor, der hos lægen søger at få en abort. Det giver sår på sjælen, som er svære at hele. Filmen skildrer tydeligt, hvilke kulturforskelle der er og hvilke problemer det giver den lille familie. Men filmen viser også, at der er stor kærlighed mellem forældrene og datteren. En kærlighed, som også forsøger at række ud til de to hjemmeblevne sønner.

Danmark kvalificerede sig ikke til EM i fodbold i 1992, men kom med på afbud, da Jugoslavien blev diskvalificeret pga borgerkrig. Imod alle forventninger spillede Danmark sig til guldet. Hvad vi i Danmark oplevede som det rene eventyr, var for ex-jugoslaver et sandt helvede.
Hvad er hjem? Det kommer måske an på, hvordan man definerer sig selv? Eller hvordan andre definerer en selv? Filmen Hjem forsøger at give flere svar. Et af svarene er, at hjem er en retning. Onklen siger på et tidspunkt i filmen, at Marco skal beslutte sig for et valg, og gå efter det, for det vil gøre ham til en sand mand. Og Marco vælger at rejse til Danmark. Med valget af den retning tror han, at han kan redde familien. Den rejse ender ikke, før han ligger i graven på en kirkegård i Montenegro. Der er han endeligt stedt, der er han hjemme! Eller er han?