Rejseholdet: Det første mord

I 1927 er Esbjerg en rig, blomstrende by i provinsen. og det er hertil, at det nyoprettede politikorps, der skal hjælpe forsikringsselskaber med at opklare et stort antal påsatte brande, som koster disse en frygtelig masse penge, udsendes til den første opgave. At et sådant nyoprettet opdagerkorps udsendes fra Hovedstaden passer bestemt ikke Esbjergs lokale, aldrende politichef, som er sikker på, at han endegyldigt har opklaret den seneste brand-sag, hvor byens borgmesters sjældent besøgte sommerhus er nedbrændt, og han har jo også fanget og fængslet byens rablende gale, velkendte flamme-fascinerede pyroman for denne. Der er altså intet for det påtrængende, snagende opdager-trekløver at komme efter, indtil de nyankomnes minutiøst grundige brandtomt-undersøgelse afslører et næsten-forkullet lig under de næsten-forkullede gulvbrædder.

For at tilfredsstille de utilfredse, økonomisk hårdt ramte forsikringsselskaber har de Københavnske politi-bosser udvalgt to iøjnefaldende dygtige, vidt forskellige politimænd fra to forskellige generationer: Den unge, arrogante, fanatisk karriere- og arbejdshungrende Otto Himmelstrup (som faktisk var Rejseholdets første leder); han er drevet frem af sit store, ærgerrige talent og en barsk barndom, hvor hans kolde, hårde mor bebrejdede ham for lillebrors død. I den anden ende af karriere- og livsstigen står den ældre, tilbagelænede, men avancerede tekniker, P.R., som tager udsendelsen til provinsen som en kærkommen ferie fra hustru og familieliv. Til at hjælpe sig med alt det praktiske udkommanderes den charmerende, aktivt positive Camilla som sekretær, hvilket bliver et væsentligt faktum for forløbet: Herved kan hun, som “bare sekretær”, nemlig udsendes på en forbudt og dødsensfarlig mission til Fanø, hvor der foregår natligt bil-ræs på den brede strand. Flot fotograferet storspænding.

I et interview med Berlingske fortæller tidligere efterforskningsleder for Rejseholdet, Kurt Kragh, at meget i filmen er korrekt og præcist, men at den kønsrolle-ligestillingsmæssigt er noget tidligt ude, da der først kom kvindelige betjente i 1977, og kvindelige efterforskere midt i 1990erne. Men i filmen er den energisk engagerede Camilla også kun ansat som forskernes sekretær, og faktisk har rollefiguren selv en sød og spøjs forklaring: “Kvinder er som te-poser: De viser først deres styrke, når de kommer i hedt vand”. Det gjorde kvinder åbenbart først præcis 1/2 århundrede efter denne films handling?

I fremstillingen af den voldsomt velhavende og perverst dekadente overklasse i Esbjerg i det, vi i dag kalder “Mellemkrigstiden”, men som på tidspunktet kaldtes “Efterkrigstiden” i troen på og håbet om, at den var netop det, svinger filmen sig helt op på “Eyes Wide Shut”-højder i skildringen af denne overklasses vilde sex-orgier, afholdt og styret af den elegante godsejerske i pragtsalene på hendes store gods. Et par angst-indgydende parallelscener imponerer med deres fælles person-anonymisering: Fanø-kvinder i ansigtsdækkende egnsdragter varsler ulykke på sejlturen sammen med Camilla, og senere fangerne, som anonymiseres med lærredssække over hovedet under den dødsensfarlige, påsatte brand i fængslet. Her er filmisk talent, omtanke og omhu.

Udover det utroligt flot fotograferede, vilde og vanvittige krimi-plot, som uforudsigeligt stiger mod mere og mere perverse højder, anvender filmen klogt evigtgyldige kontraster og konflikter til at tilføje både humor, genkendelighed og aktualitet. Friske, nye metoder som fingeraftryks-indsamling betvivles og latterliggøres; sponsorernes pengestærke magt vægtes mod nye folk med nye metoder. Hovedstaden stilles op mod Provinsen, ældre, forstokkede embedsmænd mod de unges avancerede metoder. De høje chefer på Hovedstadens bonede gulve mod de lavere rangerende menige, der kæmper i regn, storm og mudder på gerningsstederne. Klasser, køn og hierarkier i de velkendte, evige konflikter. Tankevækkende og spændende. For hvor det moderne Rejseholds motto – ofte citeret af dets sidste drabschef, Bent Isager – var: “Man jager et bæst, men fanger et menneske”, er det bestemt ikke tilfældet her.

Trekløveret spilles med smittende rolleforståelse og -indlevelse af to friske stortalenter: Alex Høgh Andersen og Mathilde Arcel som Otto og Camilla, fint suppleret af Nicolai Kopernikus med befriende selvironi som den aldrende P.R. De er ikke alene utroligt velspillende, men også veltalende, idet de tilnærmer deres danske sprog tidligere tiders sprog uden at blive hverken tungt overtydelige eller altmodisch museale – bare helt naturligt talende i forhold til kostumer, miljøer og årstal.

“Rejseholdet: Det første mord” fødes altså ud af et vildt og vanvittigt krimi-plot, som der i sig selv absolut intet dokumentarisk er ved, og udfoldes af glimrende skuespillere i overvældende flotte, autentiske rammer. Denne film må godt blive starten på en serie.

ekko ~ Moovy ~ Dansk politi