De frivillige - Kirke og Film
Drama, Komedie

De frivillige

"Hvad er værst?"

Af: Jakob Bruhn Hansen

Hvis man skal opsummere Frederikke Aspöcks humoristiske fængselsdrama med et enkelt spørgsmål, må det være: “Hvad er værst?” Og det er der flere grunde til.

Filmen handler om den varetægtsfængslede finansmand Markus Føns, der inden for filmens første minutter kan vælge mellem at blive tævet af sine medindsatte eller lade sig isolere frivilligt med pædofile og voldtægtsforbrydere. Markus Føns lader sig frivilligt isolere.

Herefter møder Markus Føns den tyranniske Niels, spillet af Anders Matthesen, der gennem sin rolle som leder af afdelingens fangekor styrer afdelingen med hård hånd.

Da Markus Føns finder ud af, at stillingen som korleder kommer med en håndfuld mere eller mindre officielle privilegier beslutter han sig for at vælte Niels af pinden. Men Niels går selv sagt ikke uden kamp.

Filmen centrerer sig primært om den lige dele bizarre, brutale, tåkrummende og underholdende magtkamp mellem Markus og Niels, og gør sig således tilgængelig gennem den særlige humor, der fra tid til anden synes synonym med både med Anders Matthesen og dansk film i almindelighed (Vi nævner i flæng klassikere som Adams æbler, Blinkende lygter, I Kina spiser de hunde osv.).

Heldigvis har instruktøren formået at skrue temmelig langt ned for Matthesen, der eller har tendens til at stjæle billede fuldstændigt i alt, hvad han medvirker i, og skønt vi på ingen måde ser Anders Matthesen træde det mindste ud af sit normale – og efterhånden temmelig fortærskede – rolleregister, klæder en mere følsom og afdæmpet birolle både ham og filmen rigtig godt.

Faktisk gør han i enkelte øjeblikke den uudholdelige Niels så menneskelig og nærværende, at man tvinges til at spørge sig selv, hvem der egentlig er værst: Hovedpersonen eller filmens åbenlyse antagonist – Markus eller Niels.

Generelt er humoren i filmen en smule mindre gakket forventet, hvilket tillader filmen at bevæge sig ud på lidt dybere og mere reflekteret vand. Omvendt strejfer filmen flere tunge emner (for

eksempel da Markus spørger sine medfanger, hvad der er værst: Økonomisk kriminalitet eller pædofil voldtægt), der både er væsentlige for handlingen og interessante for tilskueren. Desværre lader dem i de fleste tilfælde løbe ud i sandet.

Og det er en skam. For De Frivillige er, på trods af at Anders Matthesens genkendelige hoved fylder halvdelen af plakaten, en overraskende elegant, intelligent og intrigant film, der synes at have nedtonet det sjove til fordel for både at krumme tæer og give tilskueren rigtig ondt i maven.

Derfor er det også en skam, når filmen ikke løber linen helt ud. Plottet er uforudsigeligt og stærkt, skuespillet fængende, og man blive hurtigt opslugt af handlingen og figurerne. Desværre sidder man, når filmen er slut, også tilbage med en følelse af kun at have fået en smagsprøve på filmens egentlige potentiale.


Del med venner og familie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *