Don’t look up
"Hvad skal vi gøre når jorden brænder under os, og regeringen ikke vil lytte?"
Af: Regitze Pedersen
“Don’t Look Up” er på mange måder en aktuel film, og den kan i den grad kategoriseres som samfundssatire. Den tager fat på temaer som klimakrisen, amerikansk politik og mediers indflydelse ved en noget satirisk facon. Det er tydeligt fra start af at se, at McKay bruger filmen til at kritisere den tid vi lever i, både i forhold til politik, klima og medier.
Filmen handler om to astronomer, som opdager, at en meteor er på vej i jordens retning og inden længe vil jorden blive udryddet. Mens de to astronauter, på den ene side, ihærdigt forsøger at råbe op og få politikerne til at tage stilling, har vi, på den anden side, en noget ignorant præsident, som ikke lytter eller tager krisen særligt alvorligt. Hun lukker øjnene for den barske sandhed.
Filmens roller er besat af bl.a. Leonardo DiCaprio i rollen som den, til tider, nervøse astronaut Dr. Randall Mindy, Jennifer Lawrence i rollen som den engagerede astronaut Kate Dibiasky og Meryl Streep spiller den ignorante præsident Orlean. Disse tre navne gør det udmærket i de roller, de er blevet castet til, men derudover er filmens skuespil rimelig middelmådigt. Denne kritik skal dog rettes mod manuskriptforfatter og instruktør, Adam McKay, mere end dem, som har rollerne.
“Don’t Look Up” er ikke en film jeg vil se igen. For ligesom skuespillet er rimelig middelmådigt, betragter jeg filmens helhed som det samme. Første halvdel af filmen føles lang og kedelig, og selvom den skal forestille at være en amerikansk komedie, trak jeg ikke på smilebåndet en eneste gang. Anden halvdel bliver dog noget bedre. Stadig ikke hårrejsende, men bedre og mere spændende – der er ligesom mere på spil og jordens udryddelse nærmer sig. Og så opstår der en lille romance mellem Kate Dibiasky og den unge gut, Yule (spillet af Timothée Chalamet), som er en meget fin detalje.
Der er altså også nogle positive ting at sige om filmen. Den laver, som sagt, satire over nogle alvorlige og aktuelle emner med referencer til samtidens USA. Her kan jeg bl.a. nævne hvordan der står nogle borgere på den ene side og råber op om, at der er noget grueligt galt, og så står der nogle politikere på den anden side og ignorerer realitetens katastrofer fuldkommen. Herudover viser filmen også tendensen til internetkrigere, hvordan historier spreder sig gennem medierne og efterhånden bliver til noget helt andet end det var til at begynde med, og hvordan skal vi egentlig tackle det, når vi får at vide, at hele jordens befolkning vil blive udryddet om seks måneder?
Filmens temaer er sådan set gode, og ikke mindst aktuelle og relevante, men udførelsen falder lidt til jorden, dels gennem det overfladiske og overdramatiske skuespil, dels fordi den “prøver” for meget at være både sjov og samfundskritisk. Denne kombination fungerer nogle gange, men det gør den ikke her, i hvert fald ikke ifølge min smag.
Filmen var ikke DiCaprio, Lawrence og Streep værdig og på trods af, at det er en amerikansk komedie, grinede jeg stort set ikke, og så er 2 timer og 22 minutter dræbende lang tid. Man kan dog ikke tage det gode skuespil fra disse tre stjerner, ej heller kan man tage det gode valg af aktuelle samfundskritiske temaer fra McKay. Og så bliver filmen alligevel bedre i anden halvleg. Så lidt positivt er der da at sige.
Det korte af det lange er: hvis du en aften mangler en film at se, vil jeg anbefale, at du vælger en anden end Don’t Look Up, og hvis du insisterer på at se Don’t Look Up, så spol en time frem i filmen.