The Holdovers

De fleste af os kender kun kostskoler fra film og fra skrækindjagende omtaler i medierne, hvor kostskoler fremtræder som fængsler – bare med sport. Selvfølgelig er der noget, der virker gammeldags på os i 2024, når filmen “The Holdovers” fører os over tilbage i tid til december 1970 – til en drengekostskole i New England, det nordøstlige USA, ude på landet og med Boston som den store drømmeby i nærheden – men filmen er fuld af nuancer.

Filmen går bag om facaden på både skolen og nogle af personerne. Skolen er ikke noget godt miljø, ikke blot pga. den korrupte ledelse, men også pga. drengenes indbyrdes mobning. Historie-professor Paul Hunham med speciale i antikken er drengenes afsky blandt lærerne, for han er kompromisløs i sine krav til dem om at kunne stoffet. Men han er ingen sadist, han har blot en faglig stolthed, og faktisk er han selv blevet straffet af rektor. Udgangspunktet for filmens beretning er nemlig, at rektor beordrer ham til at blive i skolen julen og nytåret over for at føre opsyn med de elever, der ikke skal hjem i ferien. Straffen skyldes, at Hunham gav den rigtige karakter til en elev, mens rektor havde ønsket en bedre karakter, fordi elevens far er én af skolens økonomiske støtter.

Historien centrerer sig således om tre personer: Professor Hunham, den utilpassede elev Angus Tully og kogekonen Mary Lamb. Filmen går dagsbogsagtigt frem – med markering af dagene – og så skræller filmen ellers lidt efter lidt og lag efter lag af facaden på de tre hovedpersoner. Mary Lamb er en sort kvinde (enke), der for nylig har mistet sin søn i Vietnam-krigen; det er hun ikke kommet sig over. Paul Hunham og Angus Tully viser sig at have meget mere til fælles, end de selv og vi andre først formoder.

Nogle vil måske finde, at filmen bliver lidt sentimental og forudsigelig til sidst, men filmen veksler underholdende og fint mellem humoristisk prægede scener og bitre, ironiske scener. Man mærker både personernes ensomhed og deres længsler. Det er en varm og medmenneskelig film, som samtidig formidler et ægte desillusioneret indtryk – et indtryk, der formuleres af Hunham til Angus: ”I find the world a bitter and complicated place, and it seems to feel the same way about me. You and I have that in common, I think.”

“The Holdovers” lever højt på skuespillerne i de tre hovedroller: Paul Giametti spiller Hunham; han havde en hovedrolle i instruktøren Alexander Paynes tidligere film ”Sideways” (2004) og passer også glimrende som videnskabsmanden i ”San Andreas” (2015). Da’Vine Randolph spiller Mary Lamb og har ligesom Giametti en relativt lang karriere. Unge Dominic Sessa filmdebuterer derimod i rollen som Angus.

Med ”The Holdovers” følger instruktøren Alexander Payne efter seks år fint op på sine tidligere film: ”About Schmidt” (2002), ”Sideways” (2004), ”The Descendants” (2011), ”Nebraska” (2013) og ”Downsizing” (2017). Flere af os har med udbytte anvendt ”Nebraska” i kirkebio-sammenhæng, fordi det er en velfortalt film, og fordi den formidler noget væsentligt, som taler til os – også som kristne. Payne står for en moderne udgave af en klassisk Hollywood-humanisme, en formidling af medmenneskelighed, som der er desto mere brug for, jo flere af Paynes kolleger, der nøjes med de medie-selvspejlende eller buldrende bragefilm. ”The Holdovers” er efter min mening en film, der kan blive en ny tids juleklassiker.

Link vedr. ”The Holdovers”: ekkos anmeldelse
Link vedr. ”Sideways”:  Jes Nystens anmeldelse hos os
Link vedr. ”Nebraska”: Anders Friis Knudsens anmeldelse hos os