Back To Black - Kirke og Film
Drama, Musikfilm

Back To Black

"Spillefilmstolkning af Amy Whitehouse' skæbne"

Af: Susanne Knudstorp

Er det i orden at lave en film over en kendt sangerinde uden at henholde sig striks til virkeligheden? Jeg stod i Panorama i Fredericia og talte om filmen Back to Black sammen med bestyreren. Han mente, at det er problematisk. Man kan ikke fortælle om en kendt person i en film og bruge sine kunstneriske frie hænder til at digte en historie, som det nu passer instruktøren.

Back To Black vil fortælle om Amy Winehouse, hendes liv som sanger og kendis, hendes kærlighed til Blake – en kærlighed, som hun i filmen siger, bliver hendes død. Men var den kærlighed så essentielt i hendes virkeligt levede liv? Og hvis ikke, bliver filmen så ikke for konstrueret?

Amy Winehouse døde ung, meget ung, af en alkoholforgiftning. Hendes liv var fuld af musik, berømmelse og en paparazzipresse, der levede af hende som person. Vi møder hende i filmen, før hun brænder igennem som sanger. Vi møder en selvisk og yderst usympatisk ung kvinde, der tager det, hun vil have og lader resten gå op i sjov. Vi ser, hvordan hun i en selvkomponeret sang udleverer en kæreste til morskab for alle, inklusiv hende selv; en kæreste, der hurtigt bliver en eks.

Men da hun møder Blake, er hun fortabt. Han bliver hende store kærlighed og hendes skæbne – lader filmen os forstå. ”Du er mit hjerteslag, mit åndedræt” – som hun udtrykker det poetisk, men også desperat, da han vil forlade hende. I deres forelskelsesberuselse lader de begge sig tatovere med hinandens navn. ”Blake” står der hen over Amys venstre bryst, mens navnet Amy står halvt skjult bag Blakes højre øre. ”Hvorfor får du ikke mit navn tatoveret over dit hjerte”, spørger Amy såret og lettere forvirret. ”Ja, det er for sent nu”, er det svar, Blake giver.

Hjerte/smerte; Hertz/smertz; Coeur/douleur – men det engelske ord pain rimer ikke på heart, men på brain! Hvad vil filmen Back To Black? Skildre en kvindes kamp for at blive forstået ret? Hun er ingen Spice Girl. Hun er sin egen! En gennemmusikalsk person med en flot og særpræget stemme, der vil jazzen mere end pop og beat. Vil filmen skildre, hvordan berømthed kan ødelægge et menneske? Især paparazzi-pressen, der står parat som sultne hyæner uden for hendes dør. Eller er det filmens intention at skildre, hvordan en kærlighed og ønsket om et barn er den egentlige drivkraft, og da det synes umuligt, bliver der intet tilbage..

Back To Blacks lydside giver filmens hovedperson autenticitet. Dette er Amy Winehouse. En kvinde, der af sin far og især farmor sættes under et lys, der giver hende et helt specielt selvværd. Hun kan noget særligt, og det skal hun tro på og føre ud i livet. Det gør hun så, Amy Winehouse. Hun bliver berømt! Og der står jeg så og diskuterer, om det er i orden at skabe en film over en afdød berømthed, men på et fiktivt grundlag lade en ubesvaret kærlighed være den indirekte dødsårsag? Det er det, filmen står eller falder på.

Links
ekko ~ The Guardian ~ Slant Magazine


Del med venner og familie

Skriv et svar